1999: I protest mod tilfangetagelsen af Öcalan tog 26 PKK-sympatisører 14 EU-medarbejdere i København som gidsler. Interview med gidslet Jens Stub Jørgensen.
Polfoto: Kurdere besætter EU-Kontor på Amagertorv
I dag markeres årsdagen for tilfangetagelsen af PKK’s leder Abdullah Öcalan 15. februar 1999.
To dage senere, den 17. februar, stormede 26 PKK-sympatisører EU-kommissionens kontor i København og tog 14 medarbejdere som gidsler. De barrikaderede udgangene og truede med at sætte ild til sig selv og smide en ansat ud af vinduet, hvis politiet nærmede sig.
En af gidslerne var direktør for EU-kontoret, Peter Stub Jørgensen, som Jiyan.dk har interviewet om episoden for 17 år siden.
”Pludselig kom de ind på mit kontor,” husker den nu 63-årige Peter Stub Jørgensen. ”De truede med at sætte ild til sig selv og os. Det var dybt rystende.”
Kun en dag inden havde en 26-årig kurdisk kvinde rent faktisk sat ild til sig selv i København.
En af de 14 ansatte blev holdt halvt ud af vinduet fra 3. sal. Han blev tvunget til at råbe: ”De smider mig ud.”
Peter Stub Jørgensen beskriver de uindbudte gæster som både unge og midaldrende, mænd og kvinder, kurdere som etniske danskere fra det venstreekstremistiske miljø.
Gidseltagerne begyndte at sætte plakater med Öcalan op på EU-kommissionens kontor. Efterfølgende sparkede de en dør ind og barrikaderede yderdøre med møbler for på den måde at forhindre politiet i at komme ind. Derefter splittede PKK-sympatisørerne personalet op og stillede krav til Peter Stub Jørgensen:
”De forlangte, at jeg skulle ringe til statsministeren og EU-kommissionens formand og tale for kurdernes sag,” fortæller den daværende danske direktør for EU-kontoret. ”Dengang kunne jeg ikke bare ringe til folk.”
PKK’ere brugte ikke vold og havde heller ikke våben på sig
Efter 20 minutter trængte politiet ind og anholdte PKK-sympatisørerne, der alle fulgte med uden problemer.
Gidseltagerne havde smadret nogle ruder, væltet borde og potteplanter. Men ingen af dem brugte vold mod de EU-ansatte og ingen havde våben eller brandbar væske med.
”Vi var ikke i livsfare, men det var alligevel meget ubehageligt,” siger Peter Stub Jørgensen.
”Mange af deres trusler var ikke møntet på os, men mere udadtil for at komme i medierne,” vurderer han.
Når den tidligere EU-direktør ser tilbage på episoden, så ændrede det ikke hans syn på kurderne, hvis menneskerettigheder bliver krænket af Tyrkiet.
”Jeg har altid haft og har stadig sympati for den kurdiske sag og jeg betragter ikke disse gidseltagere som legitime repræsentanter for kurderne,” siger Peter Stub Jørgensen, der i dag er pensionist.
Overfor Jyllands-Posten forklarede en demonstrerende kurder dengang gidseltagningen på følgende måde:
“EU synes, de har magt over verden. De har hjulpet i Bosnien og andre steder, men aldrig i Kurdistan. EU er dobbeltmoralsk og ligger under for USA. Danmark er heller ikke uskyldigt. Danmark sender reservedele og miner til Tyrkiet. Danskerne skal vise respekt for os.” (JP, 18.2.1999)
