ANALYSE: Öcalan-kulten vækker mindelser om Nordkorea. Men selvom personkulten i PKK er udtryk for diktatur, så har netop Öcalans diktatur været med til at sikre, at PKK har kunne overleve 40 år trods konstante tyrkiske sabotageforsøg.
Af Deniz Berxwedan Serinci
For danske PKK’ere er Abdullah Öcalan nærmest Gud. Alt, hvad Öcalan siger, er rigtigt! Öcalan kan ikke fejle! Ifølge PKK’erne i København, Aarhus, Odense – og resten af verden, altså.
PKK’ere i Danmark sammenligner Öcalan med Jesus og Muhammed. PKK’ere synger ”Ya Allah Bismillah, Serokê Me Abdullah” og står i kø for at tage jord fra Öcalan fødelandsby Amara – som var det helligt Zamzam-vand i Mekka.
I PKK-sange sammenlignes Öcalan med det guddommelige. I sangen Bi te re hedder det, at ”Muhammed er med dig, Ali er med dig, Zarathustra er med dig”. Ifølge sangen Dengê Zerdeşt er Öcalan nærmest en inkarnation af Jesus og Zarahustra.
Glorificerende hæder af ”nationale” ledere i sange er normalt i diktaturer. Det gør og gjorde man også med Nordkoreas diktator Kim Jong-un, Iraks Saddam Hussein og Tyrkiets Atatürk.
Samtidig kritiserer PKK’erne tyrkere for ukritisk at dyrke Atatürk og sluge hans ideer råt.
Hvis du siger Öcalan imod, så kan du vinkel farvel til livet. Således blev Kemal Şahin, Hikmet Fidan, Sipan Rojhilat og Kani Yilmaz alle dræbt i tyrkisk eller irakisk Kurdistan i 2004-2006. De havde det til fælles, at de havde forladt PKK efter utilfredshed og oprettet nye organisationer.
De højtstående danske PKK’ere har alle overfor mig tilkendegivet, at de støtter disse drab.
I dag dræber PKK – så vidt vides – ikke afhoppere mere. Men ifølge PKK-eksperten Sheri Laizer tolereres højlydt kritik af PKK og Ocalan ikke.
”Du kan stadig finde folk, der er blevet truet og angrebet. For Öcalan er hævet over kritik,” siger hun til Jiyan.dk
Öcalan satte kurderne i Tyrkiet på dagsorden
Hvorfor al den personkult? For det første, er det meget udbredt i Mellemøsten, Østasien, osv. Folk har brug for forenende og stærke heltesymboler.
Derudover føler PKK’ere taknemmelighed overfor Öcalan. For PKK satte kurdernes situation på verdens dagsorden. Hvis kurderne i dag trods alt kan tale deres sprog på gaden i Tyrkiet, er det takket være Öcalan og PKK, vil mange med rette mene. Med sin væbnede kamp vækkede han mange kurdere, der ellers måske var blevet assimilerede. PKK formåede at holde stand mod NATOs andenstørste hær i tre årtier og satte dermed på dagsordenen.
Desuden valgte Öcalan diktatur – og den personkult, der ofte følger med – for at holde sammen på PKK. I 1970’erne blev mange små, kurdiske grupper i Tyrkiet – som TKDP, Pêşeng, Rizgarî – splittet på grund af ideologiske forskelle, tyrkisk sabotage og endte som små og magtesløse. Öcalan ville undgå den situation. Et stærkt og diktatorisk PKK, der ikke skulle tillade forskellige synspunkter, var garant mod at ende som de øvrige partier, mente han. Blandt andet derfor har PKK kunne overleve til i dag.
Hvornår vil PKK’erne holde op med at tilbede Öcalan? Når og hvis Öcalan nogensinde bliver løsladt, kommer ud i friheden og ud blandt folk. Så vil hans tilhængere kunne se, at han er et menneske og ikke Gud. At han også kan fejle. Ligesom palæstinenserne gjorde med deres nationale leder Yassir Arafat, så snart han vendte hjem fra eksil i 1994.
Indtil da vil PKK’erne i Danmark og verden blive ved med at følge Öcalan blindt og ukritisk – og ikke rationelt.