Terrorloven i brug igen: Må man have politisk sympati for PKK og samtidig samle penge ind til Roj-TV og andre kurdiske formål? Det spørgsmål er på spil i sagen mod ti kurdere, som er anklaget for at have indsamlet 140 millioner.
af ml@arbejderen.dk
I næste uge tager Københavns Byret hul på afhøringen af den sidste af de ti kurdere, der er tiltalt efter terrorlovens paragraf 114b for at have indsamlet og viderebragt op mod 140 millioner kroner til den kurdiske oprørsbevægelse PKK.
I Danmark er det ikke ulovligt eller forbudt at have sympati for den kurdiske sag og samle penge ind til humanitære formål.
PKK er en omstridt organisation. Den har siden 2002 været opført på EU’s terrorliste. I Danmark kan det derfor give op til ti års fængsel at samle ind til den kurdiske organisation.
I Norge har man dog valgt ikke at sætte PKK på sin terrorliste. Og 13 sammenslutninger af advokater og jurister fra hele Europa kræver, at PKK bliver fjernet fra EU’s terrorliste.
Størstedelen af de tiltalte er kurdere er politiske flygtninge fra Tyrkiet i alderen 27 til 71 år. De bekræfter, at de har samlet penge ind, men de afviser, at pengene er gået til PKK. Ifølge de tiltalte har de samlet ind til den kurdiske tv-kanal Roj TV, til ofre for jordskælv i Tyrkiet og til et kulturhus.
– Sagen er principiel. Den handler om, om man her i Danmark må have en politisk holdning og have politiske symboler som flag og billeder hængende i ens forening, hjem og forretning, ligge inde med politiske skrifter om og fra en organisation på EU’s terrorliste – og samtidig samle penge ind til helt andre formål end PKK, siger forsvareren for fire af de tiltalte, Bjørn Elmquist, til Arbejderen.
– I Danmark er det ikke ulovligt eller forbudt at have sympati for den kurdiske sag og samle penge ind til humanitære formål som jordskælvsofre i Tyrkiet eller kurdere på flugt i Syrien, fortsætter Elmquist.
MISTÆNKELIGE BILLEDER OG FLAG
Ifølge en anden af forsvarerne i sagen, Erbil Kaya, har politiet, løbet af de 40 retsdage, som sagen foreløbig har varet, ikke fremlagt konkrete beviser for, at de tiltalte har indsamlet og viderebragt penge til PKK.
– Anklagernes spørgsmål til de tiltalte er: »Hvad er din holdning til PKK?«, »Har du sympati for PKK?«. Niveauet af anklagernes udspørgen af de tiltalte viser tydeligt, at man mangler konkrete beviser for, at der er overført penge til PKK, siger Erbil Kaya.
Anklagemyndigheden forsøger at mistænkeliggøre de anklagede ved at fremvise billeder fra Dansk-Kurdisk Kulturcenter, som blev ransaget i september 2012. Her var der billeder af den kurdiske PKK-leder Öcalan, PKK-flag og billeder af myrdede PKK-guerillaer. Anklageren mener også, at det er belastende for de tiltalte, at der er fundet taler af Öcalan på skrift og på video i flere af de tiltaltes hjem.
Ifølge de to forsvarere har anklagerne kun »bevist«, at pengene er havnet hos den kurdiske tv-station Roj TV.
Anklagerne har fremlagt en konto i Danske Bank, som hedder »Roj TV Støttekonto«. Her er der i perioden 2009 til begyndelsen af 2012 indsat i alt 103 millioner kroner fra Danmark og udlandet.
– Men Roj TV brugte i samme periode cirka 150 millioner kroner på driften af tv-stationen. Roj TV betalte moms af pengene. Hvordan skulle Roj TV kunne sende penge videre til PKK, når de har betalt moms og i øvrigt skal bruge de indsamlede penge til at lave tv, spørger Bjørn Elmquist. Forsvarerne kræver nu, at anklagemyndigheden præciserer, hvad det er, man prøver på at bevise.
AMBASSADE KRÆVES BORTVIST
Tyrkiets Ambassade har fra dag ét mødt op i retten og fulgt med i sagen og afhøringerne af kurderne. Ambassadens udsendinge har nøje nedskrevet de tiltalte kurderes forklaringer til retten.
Men nu kræver forsvarerne, at ambassadens repræsentanter bliver sendt uden for døren, når de tiltalte kurdere skal udtale sig.
– Vores klienter tør ikke tale frit, når de ved, at deres oplysninger bliver noteret ned af ambassaden og sand-synligvis videregivet til styret i Tyrkiet. Kurderne har alle familie og venner i Tyrkiet.
De tiltalte frygter, at deres omgangskreds vil blive udsat for pres af tyrkiske myndigheder, siger Erbil Kaya.
Læs resten på ARBEJDEREN
FOTO: PER JOHANSEN
