Både Tyrkiet og KRG boykotter Rojava-kantonerne. Hvis AKP og PKK fortsætter fredsprocessen og opnår succes, så vil Tyrkiet ændre sin fjendtlige holdning over for PYD, mener eksperter.
Af Deniz B. Serinci
I den kurdiske region i Syrien, har Det Demokratiske Enhedsparti (PYD) udråbt en autonom region i Syrien (Rojava), de såkaldte kantoner, offentliggjort et udkast til en kurdisk forfatning og opfordrer til valg til et lokalt parlament.
Men ingen af naboerne eller det internationale samfund anerkender autonomien i syriske Kurdistan.
Både Tyrkiet og Kurdistan Regional Government (KRG) har erklæret, at de ikke vil have med kantonerne at gøre.
“Med hensyn til kantonerne i Rojava har KRG besluttet at støtte en beslutning truffet af alle de kurdiske grupper og partier, og det vil ikke have at gøre med en ensidig beslutning,” sagde Falah Mustafa, leder af KRG udenlandske relationer til Rudaw.
Sardar Sharif, der er PHD forsker, International Relations ved University of Dohuk, mener, at ensidige foranstaltninger truffet af PYD om at danne Rojava kantonerne ikke lever op til nogle af KRGs udenrigspolitiske mål.
“Sammenstødene mellem politiske aktører og alliance i regionen, især mellem KRG/Tyrkiet og PKK/Iran/Syrien, er en af grundene til, at KRG ikke anerkender Rojavas kantoner,” siger Sharif.
Derudover har PYD endnu ikke opfyldt Hewlêr-aftalens intentioner, som blev mæglet på plads af Barzani om at danne en forenet kurdisk platform i Rojava.
Ifølge Mehmet Ümit Necef, lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet, matcher KRGs prioriteringer ikke 100% med Rojavas prioriteter. Desuden har PYDs arrestationer af pro-Barzani folk skadet forholdet mellem PYD og Kurdistans Demokratiske Parti (KDP). Men Necef mener, at fredsprocessen i Tyrkiet med PKK er afgørende, hvis isoleringen af Rojavas kantoner skal slutte. Sidste år var PKK og det tyrkiske regeringsparti AKP enige om at starte en fredsproces. PKK trak sig herefter tilbage fra Tyrkiet.
”Hvis AKP og PKK fortsætter processen og opnår succes, så vil Tyrkiet ændre sin fjendtlige holdning over for PYD, der ses som den syriske gren af PKK. Og det vil også påvirke Barzanis tilgang til PYD,” mener Necef.
Daniella Kuzmanovic, lektor ved Københavns Universitet, mener, at Tyrkiet vil ændre sin Rojava-politik og sammenligner med den tyrkiske opfattelse af KRG i 1990’erne.
“Hvis man ser på tyrkernes opfattelse af KRG fra dets oprettelse i 1991 til i dag har Ankara gået fra en meget hårdhændet retorik til i dag at forhandle med KRG. Fra benægtelse til at anerkende at KRG eksisterer og søge indflydelse,” siger Kuzmanovic.
Kuzmanovic mener også, at hvis det internationale samfund en dag accepterer Rojavas kantoner, så vil den tyrkiske og irakisk-kurdiske udenrigspolitik i forhold til dette område også ændre sig.
“Hvis kantoner bliver internationalt anerkendt, så bliver naboerne også nødt til at have med dem at gøre.”
Også Necef mener, at Tyrkiet ender med at nytænke sin PYD politik.
“Det er svært at være fjendtligt indstillet over for PYD, og samtidig have en fredsproces med PKK, der anses for at være søster part PYD.”
