Ahmet Türk, medformand for DTK (Demokratisk Samfundskongres), en paraplyorganisation for kurdiske grupper, mener at Tyrkiet må konfronteres med sin fortid, hvis det vil demokratiseres.
Ordene faldt på et møde, arrangeret af DTK ved navn ”Mord begået af ukendte gerningsmænd og forsvindinger”.
”Hvis vi vil se fortiden i øjnene, må der kastes lys på massakrerne og de sørgelige begivenheder i Kurdistan. Vi ved rigtig godt, at vi ikke kan realisere demokrati ved at dække over de blodige perioder. Vi kan i dag se på verden, på Spanien, Italien, Chile og Paraguay, at de kun har kunnet realisere demokrati ved at gøre op med banderne og kontraguerillaer-organisationerne,” sagde Ahmet Türk.
Han henviste i sin tale blandt andet til Diyarbekirs berygtede fængsel, hvor politiske fanger i 80’erne blev tortureret og dræbt.
Mange kurdiske politikere, journalister og intellektuelle blev, især i 90’erne, ført bort af fremmede mænd for aldrig at blive set igen. Nogle er senere dukket op i form af deres torturerede lig. Der er begået cirka 17.500 af sådanne mord.
En af dem var Vedat Aydin, leder af det tidligere pro-kurdiske parti HEP, som blev slået ihjel i 1991.
Gerningsmændene bag mordet på var formentlig fra JITEM, en højreorienteret gruppe med tilknytning til den tyrkiske stat.
Læs mere: http://ku.firatnews.com/index.php?rupel=nuce&nuceID=29226