Den terrorhandling, som i Frankrig kostede 12 menneskeliv, gør også mig dybt rystet over, at mennesker kan blive slået ihjel, fordi de udtrykker sig via tegninger eller skrift. Ingen terror kan stoppe menneskers ytringsfrihed. Vi udvikler os via ytringer, der stammer fra forskellige holdninger. Ytringsfriheden er en menneskeret, der ikke er til diskussion.
Af Ahmet Demir
Så snart vi hører, at terrorister har islamisk baggrund, skærer mange mennesker alle muslimer over en kam og betragter alle muslimske unge som terrorister. Sådan ser jeg det ikke, og jeg håber heller ikke, at min læser tænker sådan.
De, der begår terror, gør det også mod deres egne trosfæller og landsmænd. Fx var vi for nylig vidner til, at en skole i Pakistan blev angrebet af terrorister, hvilket kostede mange børns liv.
Terrorister er ikke kun et muslimsk fænomen, for terror foregår i alle samfund. Tænk fx tilbage til 2011, hvor Anders Behring Breivik brutalt angreb uskyldige unge mennesker og dræbte omkring 70. Han er ikke muslim.
Jeg er ikke i tvivl om, at terrorister i deres barndom, ungdom eller voksenliv har oplevet kriser og meningsløshed, som har ført til sindssyge. Når de tilslutter sig en terrororganisation af politiske eller religiøse årsager, fører organisationens ideologier oven i deres egen personlighedsforstyrrelse til de grusomme handlinger, som vi gang på gang ser.
I lande som Irak, Syrien, Afghanistan osv. hører vi ofte, at terror koster hundredvis af menneskeliv, deriblandt kvinder, børn og andre uskyldige. Jeg ville ønske, at vi ville vise samme reaktion over for disse terrorister, som vi nu gør over for terroristerne i Frankrig.
Vi skal debattere disse ubeskriveligt barbariske handlinger, men også være varsomme. Terroristerne må ikke overskygge alle de mange muslimske unge, som betragter sig selv som en del af samfundet og bidrager til fællesskabet.
Terrorhandlinger skal få os til at investere i mennesker
Terrorhandlingen får mig til at tænke på, at vi har mange unge, også med muslimsk baggrund, som på grund af familie, skole, uddannelse, arbejde og ikke mindst personlig situation føler, at de ikke hører til noget sted, hverken i deres egen families kultur eller i det danske samfund.
Disse unge kan være i fare for at falde i forkerte hænder. Vi ser rundt omkring i verden, at svage, identitetsløse og kriseramte unge kan motiveres og trænes til at blive terrorister og selvmordsterrorister, som tager deres egne landsmænds og andres liv, som vi har set det i Frankrig.
Når jeg taler om investering i mennesker, tænker jeg på de unge i gråzonen, som er oplagte kandidater for religiøse eller politiske fanatikere. Desværre har jeg ikke en universalløsning på, hvordan vi kan støtte og inkludere disse unge i samfundet.
Som sagt har jeg ikke løsningen, men jeg har mange års erfaring med familiearbejde og pædagogik blandt unge med såvel dansk som anden etnisk baggrund. Min erfaring viser, at samarbejde mellem politikere, myndigheder, pædagogiske institutioner og uddannelsessteder om en tæt kontakt til disse unge, deres familier og deres netværk får mange på rette vej, så de ikke falder i radikale gruppers hænder.
Jeg vil opfordre alle, der har kontakt med unge i gråzonen, til hellere i dag end i morgen at handle med politiske udmeldinger, skole, uddannelse og arbejde for at inkludere de unge i samfundet.
Ud over de forskellige institutioners initiativer vil jeg ikke udelukke, at nogen unge har brug for ekstra støtte, da der kan være tale om alvorlige personlighedsforstyrrelser eller andre psykiske lidelser.
Jeg mener, at det er vores fælles ansvar at tage hånd om disse unge, inden det går galt.
Ingen kan garantere os en sikker og tryg verden, men jeg vælger at tro, at vores forskellighed på tværs af kultur og religion kan føre til samarbejde omkring det formål at inkludere vores unge i et trygt samfund, hvor man har ret til at ytre sig uden at sætte livet på spil.
Vi må kæmpe med demokratiske midler som dialog, respekt for hinanden, forskellighed som styrke og accept af hinanden og tage afstand fra vold og terror, der truer vores demokrati og sikkerhed.
De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk.
