Ramadanen er over os. Men hvorfor faster troende muslimer denne måned?
Ramadanen er den muslimske fastemåned. Ved at faste aktualiserer muslimer Koranens åbenbaring, idet Ramadan er måneden for Koranens åbenbaring, som der står i den hellige bogs:
“Måneden Ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til menneskene… i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært…” sura 2, vers 185.
Ramadanen strækker sig over 29-30 dage uden mad, drikke, røg eller seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang. Om natten er det nævnte tilladt.
Undtaget fastereglerne: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre, sportsmænd i konkurrence og mænd i krig. Syge eller rejsende skal faste et ligeså mange dage på et andet tidspunkt. Kronisk syge kan i stedet betale ‘fidyah’ ved enten at give almisse eller give mad til en.
Koranen 2, 184: Hvis én af jer er syg eller på rejse, kan det være et antal andre dage. De, der har råd, kan købe sig fri ved at bespise en fattig.”
I afslutningen af ramadanen betales der almisse (zakat al-Fitr), så fattige også kan få råd til en ‘Īd al-Fiṭr. Fastemåneden afsluttes med en eid-fest.
Fastende muslimer plejer ofte at sige, at de under fasten erfarer sultfølelsen hos de fattige, og at rig og fattig sættes på samme trin.
Flytter sig 10 dage hvert år
Nogle opfatter fasten som en fysisk, moralsk og åndelig prøve på lydighed og udholdenhed overfor Gud og mener, at fasten styrker kraft og modstand i mennesket, der ved overvindelse af legemet opnår en opløftelse af ånden. Fasten er både en fysisk, moralsk og åndelig disciplin.
Den islamiske kalender følger månen og derfor flytter muharram sig 11-12 dage hvert år i forhold til den gregorianske kalender. Måneden starter, når en muslim iagttager nymånen på himlen, og det kan ikke præcis siges, hvornår en måned vil starte.
Datoen for ramadanen flytter sig 10 dage hvert år. Ramadanen starter i år 20/21. juli, men næste år starter den omkring 10. juli. Jo længere ramadanen rykker ind i sommerperioden, jo længere skal man faste.
Dette år varer fasten cirka 15 timer. Men når ramadanen ligger om vinteren, hvor solen går tidligere ned, varer fasten eksempelvis 8 timer.
Fasten afsluttes med en tre dage lang højtid, kaldet eid, på kurdisk kaldet Cejna Remezanê/Cejnî Remedan.
Kilde: Wikipedia, Jiyan.dk, Koranen
