I disse dage markerer mange kurdere 65 års dagen for oprettelsen af Kurdistans Folkerepublik i Mehabad i 1946, der varede knap et år.
Af Perwin Berdîzî & Deniz Berxwedan Serinci
Iran havde været besat af lande som Storbritannien og Sovjetunionen efter Anden Verdenskrig.
Kurderne i det nordvestlige Iran greb lejligheden med den religiøse lærd Qazi Mihemed – kaldt Pêşewa, “leder” – i spidsen og erklærede en republik 22. januar 1946 i Chwarchira-pladsen i byen Mehabad. Sovjetunionen ønskede at skabe en pro-sovjetisk front af kurdere og aserbadjanere, der herefter fik sovjetisk støtte.
Officielt hed republikken Kurdistans Folkerepublik, men blev offentligt kendt som Mehabad republikken, da det blev grundlagt, og dækkede næsten området omkring den kurdiske by Mahabad og ikke hele den kurdiske region i Iran.
Sovjet trækker støtte tilbage – Kurdisk republik falder
Ifølge visse kilder valgte Sovjetunionen efter pres fra USA at trække sin støtte og den Røde Hær i Republikken Kurdistan tilbage i sommeren 1946. Forinden havde den iranske Shah og Sovjet også underskrevet en kontrakt om olie og gas.
Shahens hær overtog herefter gradvist kontrollen over flere steder i det nordvestlige Iran, i nærheden af kurdiske Republik.
Dette isolerede kurderne i sådan en grad, at det skabte økonomiske vanskeligheder. Flere stammeledere så efterhånden ingen grund til at støtte Qazî Mihemed.
Den iranske hær indtog til sidst Mehabad i december og tilfangetog Qazî Mihemed og andre fra styret. De iranske myndigheder lukkede kurdiske trykkerier, forbød undervisning på kurdisk og brændt kurdiske bøger.
Qazî Mihemed henrettet, 45 år gammel
Den kurdiske præsident og hans nærmeste blev henrettet ved Chwarchira den 31. marts 1947. Republikken sluttede samme sted, hvorfra den var blevet udråbt, 12 måneder før.
De irakiske kurderes leder, Mullah Mistefa Barzanî var leder af de Væbnede Styrker for Republikken i Mehabad og udgjorde sammen med sine 20.000 krigere fra Barzan den militære rygrad i republikken.
Læs også: Unge: Republikken fortæller os, hvem vi er
Senere blev en af Qazî Mihemeds døtre, Effat Ghazi, dræbt af en brevbombe i hendes lejlighed i Västerås, Sverige i 1990. Bomben var angiveligt rettet mod hendes mand, den kurdiske aktivist Ghazi Emir. Nogle analytikere spekulerer på, at den iranske regering kan have været involveret i mordet. En af hans sønner, Ali Qazi, er nu et aktivt medlem i den kurdiske bevægelse i Iran.
Kurderne beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat
Mehabad republikken har siden symboliseret mange kurderes drøm om selvbestemmelse. Således opkaldes et stort antal børn efter den legendariske provins. Hvert år fejres forskellige årsdage relateret til republikken, såsom 2. Rêbendan, 22. januar, osv.
– Mehabad-republikken er vigtig, fordi kurderne for første gang beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat, fortæller Chris Kutschera, fransk journalist og Mellemøst- og Kurdistan-ekspert.
Trods en udbredt opfattelse, mener de fleste historikere dog ikke, at Kurdistans Folkerepublik var nogen uafhængig republik, blot selvstyrende. Læs mere om det de kommende dage her på Jiyan.dk.
