Interview med Saman Zaki, underviser på kurset ”Kurdisk Nationalisme” på Københavns Universitet og tidligere underviser i Feylî-kurdisk.

Du mener, at kurdisk ikke er en betegnelse for ét sprog – hvad bygger du det på?
Der skal være en gensidig forståelse mellem to givne brugere af det pågældende sprog, før der kan være tale om ét sprog. Det er ikke tilfældet hos kurderne. En gennemsnitlig Kurmancî kurder kan fx ikke forstå en gennemsnitlig Hawramî kurder og omvendt.

Hvad forstår man så ved ’kurdisk’?
Kurdisk er en betegnelse for en række tæt beslægtede sprog med hver deres underdialekter, som bliver talt i det geo-kulturelle område Kurdistan.

Hvorfor forstår en kurmancîer og en hawramîer ikke hinanden?
På grund af grammatikken. Der er en verden til forskel mellem disse to kurdiske sprogs grammatik. Et eksempel herpå er følgende:

På kurmancî: Hatim şewitandin
På hawramî   Sûtyam

Begge sætninger betyder: Jeg blev brændt. Af ovenstående fremgår det, at verbet at brænde i passiv bliver bøjet forskelligt i begge sprog. I kurmancî dannes passiv vha. en form af hjælpeverbet “hatin”= at komme og en infinitiv af hovedverbet. I hewramî får roden ”Sût” føjet suffikset “yam” til i første person ental, datid.

Kort sagt: Et sprog er et sprog, hvis grammatikken i nogle givne dialekter er tilnærmelsesvis ens. Det er ikke tilfældet i det foregående eksempel.

Dikim på kurmancî, keru på hawramî
Hvilke ligheder er der mellem de såkaldte kurdiske sprog?
De kurdiske sprog deler mange ligheder med hinanden. Et simpelt eksempel på en lighed er verbet at gøre/lave som i første person ental nutid på de 6 kurdiske sprog er:

Zazakî: Keno/Kenan
Kurmancî: Dikim
Soranî: Ekem/dekem
Hawramî: Keru
Feylî/Kellhurî: Ekem/Kem
Lekî: Mekem

Der er en klar lighed mellem Zazaki og Hewrami, hvilket peger i retning af, at de stammer fra et ursprog der kan betegnes som ”Pehlewanî.

De resterende dialekter minder om hinanden mht. bøjningen af verbet og adskiller sig væsentligt fra den første gruppe, hvilket højst sandsynligt indikerer en fælles afstamning fra et ursprog, som kan kaldes for Kurmancî. Ifølge den kurdiske historieprofessor Mehrdad Izady, stammer begge ursprog fra ”proto-kurdisk”/medisk. Men ifølge Izady tilhører feylî og lekî Pehlewanî gruppen. Jeg er af en anden opfattelse, da de to sidstnævnte sprog i de fleste tilfælde morfologisk og syntaktisk er tættere på kurmancî og soranî. Men det kan ikke udelukkes at feylî og lekî i grunden er fra pehlewanî gruppen. I visse feylî dialekter er ordet for navn ”nam” ligesom i zazakî og hawramîs ”nam” eller ”name.” I andre feylî dialekter bruges formen ”naw” som genfindes i soranî. Sidstnævnte kan være tegn på en soranifisering af visse feylîske dialekter, og man kan på baggrund af dette fristes til at klassificere feylî som et Pehlewanî sprog. Men sådanne slutninger skal man være påpasselig med at drage, eftersom, der er mange andre forhold, der skal tages højde for.

På trods af de mange morfologiske og syntaktiske afvigelser peger lighederne i retning af, at de kurdiske sprog meget vel stammer fra et ursprog, der kan betegnes som “proto-kurdisk,” og som muligvis uddøde for ca. 2000-2500 år siden.

Nationalister taler om ét sprog
Du har tidligere sagt at ’kurdisk er ét sprog’- tankegangen er mere politisk end videnskabeligt – hvad mener du med det?
At mene at kurdisk betegner et sprog er en betragtning, der kan spores tilbage til de kurdiske nationalister, der siden begyndelsen af det 20. årh. har forsøgt at homogenisere kurderne ved at udjævne de sproglige, religiøse, kulturelle, og sociale skel gennem betegnelsen kurdisk. Homogeniseringen har været en vigtig strategi i de kurdiske intellektuelles konstruktion af en kurdisk national identitet.

Hvorfor ville de homogenisere kurdisk?
Formålet hermed har været at mobilisere de splittede kurdere mod den tyrkiske republik, Irak, Iran og Syrien- enten i forbindelse med kampen for et selvstændigt Kurdistan eller kurdisk autonomi indenfor de respektive staters grænser. Homogeniseringsstrategien kan også genfindes hos de tyrkiske, arabiske og persiske nationalister, der i lighed med de kurdiske nationalister også bestræbte og bestræber sig på at konstruere uniforme nationale identiteter for arabere, persere og tyrkere.

At betegne de kurdiske sprog som dialekter er et ganske nyt fænomen.

Bog fra 1500-tallet nævner flere kurdiske sprog
Hvilke historiske eksempler er der på, at kurdisk tidligere har været omtalt som flere sprog?
Den kurdiske prins og historiker Şereffedîn Bitlîsî, der levede i 1500-tallet nævnte i sit værk, ”Şerefname,” at kurderne består af Kurmanc, Kelhur, Goran og Lor, og at disse grupper taler hver deres sprog. Men han betragtede dem alligevel som ét folk.

Hvis kurdisk er flere sprog, er kurderne så også ikke ét, men flere folk?
Ja, der er ikke kun ét kurdisk folk, men flere kurdiske folk. De kan opdeles efter de tidligere seks omtalte sprog. Udover eget sprog har de hver deres litteratur, traditioner og skikke, musik osv. 

Er der ligheder mellem “de kurdiske folk”?
Der er åbenlyse ligheder mellem de forskellige kurdiske folks kulturer. De kurdiske folk med deres sprog og kulturer kan sammenlignes med et mosaikbillede: Hvert kurdisk folk repræsenterer en farve eller et mønster, som er brudstykker af et større mosaikbillede.

Genskab ur-kurdisk
Hvad er løsningen på dette sprog-problem?
Hvis vi kurdere nogensinde skal kunne komme til at bruge betegnelsen kurdisk for ét kurdisk sprog, skal de kurdiske lingvister rekonstruere ”proto-kurdisk” med afsæt i de old og middeliranske sprog som avesta, oldpersisk, partisk og middelpersisk. Man har hidtil ikke fundet bevarede tekster skrevet på ”proto-kurdisk.” Protokurdisk har nok ikke været meget forskellig fra oldpersisk eller avesta.

Hvad med hawramî og zazakî?
Zazakî og hawramî minder meget om partisk der blev talt mellem 500 f.kr.-ca. 300 e.kr og avesta, som uddøde for ca. 3000 år siden. Små eksempler på disse ligheder er det partiske ord for sprog, ” izβan” hvor det tilsvarende ord på zazaki, hewrami og også feylî er ”ziwan.” (På kurmancî & soranî: ziman) Ordet for talordet 10 var på Avesta ”dese” på zazaki og hawrami ”des” og ”dese.” (På kurmancî, soranî, feylî og lekî: deh) Skal man så slutte, at de kurdiske sprog stammer fra det middeliranske partiske og det oldiraniske avestiske sprog og er dermed proto-kurdisk? Måske, måske ikke.

Men en ting er sikker: På grundlag af de nævnte ligheder mellem zazaki og hewrami på den ene side og partisk og avesta på den anden side kan det slås fast, at proto-kurdisk højst sandsynligt ikke har adskilt sig meget fra avesta og oldpersisk, og derfor ville det være naturligt, at en fremtidig rekonstruktion af urkurdisk skal ske med udgangspunkt i de 6 kurdiske tungemål og især zazakî og hewramî, der er tættere på de oldiranske sprog end de resterende kurdiske sprog er.

‘Jeg bekræfter ikke tyrkiske nationalisters teori’
Er det ikke urealistisk at forestille sig, at man kan genoplive proto-kurdisk?
Et sådant foretagende kan tage flere år at fuldende, og der vil opstå en del hindringer undervejs, men ikke desto mindre kan det godt lade sig gør. Fordi hvis det er lykkedes lingvisterne at rekonstruere ”proto-indoeuropæisk (det ursprog som alle indoeuropæiske sprog (de fleste europæiske, indiske og iranske sprog,” herunder kurdisk) sandsynligvis stammer fra), hvorfor skulle man så ikke kunne gøre det samme med proto-kurdisk?

Nogen vil mene, at du bekræfter tyrkiske, arabiske og persiske nationalisters teori om at kurdisk ikke er ét sprog?
At tale om flere kurdiske sprog i stedet for ét skal vi kurdere ikke se som en bekræftelse af fx tyrkiske nationalisters udlægninger af de kurdiske sprog, men som en mere videnskabelig og dermed mere oplyst tilgang til emnet.

Ikke kun kurdere, men også tyrkere, arabere og persere skal arbejde henimod at aflive de forestillinger og myter om deres sprog og for den sags skyld historie. At give plads til sådanne dekonstruktioner er et af grundpillerne i et demokratisk samfund, som mange kurdere efterstræber.

Det er ikke kun tyrkiske, arabiske og persiske nationalister, der har slået fast, at der ikke findes ét men flere kurdiske sprog. Europæiske lingvister som Mckenzie er også nået frem til samme resultat.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer