Dansk-kurderen Ronak overlevede med nød og næppe giftgasangrebet i Halabja. I dag er hun stadig påvirket af oplevelserne fra dengang.
Af Deniz B. Serinci
19-årige Ronak Abdulqadir troede nærmest ikke sine egne øjne den dag.
Mænd, kvinder og børn faldt om i deres biler hen over rattet. Andre faldt om på vej ud af døren og lå nu hen over dørtærsklen. Heriblandt familiefaren Omar Ghawer med sit spædbarn i favnen. Atter andre havde noget underligt voksagtigt noget over deres rolige, gråhvide ansigter. Der var ikke spor af frygt eller smerte i dem.
Irakiske fly var i gang med at kaste en giftig regn af bomber ned over Ronaks by Halabja. Bomberne indeholdt sennepsgas og nervegasser som Sarin, der brændte ofrenes huder, efterlod store byldelignende vabler på ofrene og satte hjerne-, hjerte- og lungefunktioner ud af kraft.
Det var den 16. marts 1988.
“Giftgassen lugtede som et råddent æble,” husker Ronak.
“Min far fik giften i øjnene. Han kunne ikke se i tre dage. Min bror blev ramt af nervegassen Sarin, der brændte hans hud og efterlod store vabler. Mine fætre og kusiner mistede livet.”
Den kurdiske kvinde boede i byen sammen med sine fem søstre og fem brødre. De iranske Pasdaran-styrker havde indtaget Halabja kort forinden. Derefter kom Peshmerga. I flere dage havde Saddam Husseins regime derfor ikke kontrollen med Halabja. Ronaks bror, som var mekaniker, skulle aflevere en bil. Han blev såret under et iransk angreb. Da de irakiske styrker senere kom, blev det døden for 5000 indbyggere i Halabja.
Der var kun to steder, Ronak og hendes familie kunne flygte hen. En landsby og en vej, hvor de havde medvind, så gassen ikke ramte dem. De prøvede derefter at flygte i en bil.
“Men bilen duede pludselig ikke. Så kom min bror med en traktor, som vi flygtede med. Den reddede vores liv.”
Folk råbte om hjælp. Børnene jamrede af gråd. Imens fortsatte flugten.
“Vi vandrede i 12 timer uden pause, mad og vand. Til sidst kom vi ind i Iran.”
Ronak endte i Danmark i 1994, hvor hun i dag er gift og har tre børn, to sønner og en datter.
Der er gået 32 år. Iraks daværende leder Saddam Hussein blev henrettet i 2006 for forbrydelser mod menneskeheden. Fire år efter blev hans fætter Hassan Majid, der havde beordret giftgasangrebet på Halabja, hængt.
Men Ronak døjer stadigvæk med eftervirkninger af oplevelserne i Kurdistan.
“Det er meget hårdt for mig,” siger hun. “Jeg har haft mange mareridt. Da jeg kom til Danmark og så fly eller hørte larm, blev jeg meget bange. Selv i dag, hvis jeg ser et fly, tænker jeg per automatik på Halabja.”
