Den 26-årige kurdiske aktivist Mustafa Tangüner flygtede til Danmark fra en fængselsstraf i Tyrkiet. Han ventede på at få sin forlovede herop og blive gift. Men inden da, blev Tangüner dræbt.
Af Deniz Berxwedan Serinci
Den 2. november 1985 blev Çetin ”Semir” Güngör, tidligere højtstående medlem af PKK’s europæiske afdeling, dræbt i Medborgerhuset i Stockholm af PKK-medlemmet Nuri Candemir. PKK tog ansvaret for drabet. Güngör blev dræbt, mens han var til jubilæumsfest for en af PKK’s kurdiske rivaler, nemlig partiet PPKK (Pêşeng).
To dage senere, 4. november 1985, blev en af PPKK-miljøets figurer i Danmark, Mustafa Tangüner, dræbt i Brøndby. Han var ligesom Güngör forhadt af PKK’ere i Danmark for sin åbenmundede kritik af organisationen. Både Güngörs drabmand og Tangüners formodede drabsmand havde besøgt pro-PKK klubben i København. Her er historien om Tangüner:
En mandag kl. 17.11 får politiet i Vestegnen en anmeldelse. De rykker med flere patruljevogne ud til en treværelseslejlighed i Ulsøparken 25 i Brøndby.
Ved entreen i lejligheden finder politiet en mand, der ligger livløs. Han bløder kraftigt fra hoved og flere steder på kroppen. Der er lys i køkkenet og stuen og tv er tændt i lejligheden, hvor der på væggen hænger et kurdisk flag. Den livløse mand er 26 år og stammer fra tyrkisk Kurdistan. Han hedder Mustafa Tangüner og bliver straks kørt til skadestuen i Glostrup. Ved ankomsten erklæres Tangüner død.
Tangüner er blevet dræbt med en 9 mm pistolskud affyret på nært hold, som er gået igennem hans hoved, venstre side af panden, venstre skulder og brystkasse. Der er tale om seks skud med to pistoler, en ni-millimeter Parabellum og en 7,65 mm Mauser. Derudover stak gerningsmanden/mændene ham én gang i brystet med en stilet-kniv.
Abdullah Oran og Hayri Daban udpeges som mulige gerningsmænd. To uafhængige vidner udpeger Oran som drabsmand til Tangüner. Fem år efter bliver Abdullah Oran, kendt som Cüzzam, Nursun Duh, Hamit, og som normalt bor i Frankrig, anholdt og sigtet af dansk politi for drabet. Oran er erklæret PKK-tilhænger, mens Daban sågar dør som guerilla for PKK i 1989. Oran bliver senere løsladt igen pga. bevisets stilling.
Hvem var Mustafa Tangüner?
Tangüner blev født i Bismil i Diyarbakir/Amed, den kurdiske hovedby i Tyrkiet, den 1. januar 1959 i en stor familie med to brødre og fire søstre.
Uddannelsesmæssig var han udlært elektriker. Derudover brændte han for politik. Den unge mand var yderst aktiv i det pro-kurdiske DDKD (Revolutionær Østlig Kulturforening) og miljøet omkring det, der senere blev til partiet PPKK (Kurdistans Ledende Arbejderparti) og holdt taler ved deres events.
Hans aktivisme kostede ham fængselsophold i kortere og længere perioder i 1977-79, hvor han hævdede at være blevet udsat for pres og tortur.
Da tyrkisk militær kuppede regeringen og overtog magten 12. september 1980, gik det hårdt udover Tangüners miljø: 626 anklagede blev dømt i DDKD/PPKK-sagen i Diyarbakir. Tangüner selv fortalte senere, at han modtog en fængselsstraf for ”landsskadelig virksomhed” i Tyrkiet og derfor gemte sig. Sammen med PPKK skulle han være taget til Libanon for at træne med palæstinensiske guerillaer.
Den 24. marts 1984 kom han via Bulgarien til Danmark, hvor han anmodede om asyl. Herhjemme fik han hurtigt venner blandt DDKD/PPKK-miljøet herhjemme. For at lære det nye lands sprog, deltog han i dansk kursus.
I foråret 1985 dannede Tangüner og vennerne foreningen KDK (Kurdernes Demokratiske Klub), som kæmpede for et frit Kurdistan på tværs af Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Tangüner var bestyrelsesformand for KDK, som var kendt for dets åbenmundede kritik af PKK. Derefter begyndte Tangüner at dele et PKK-kritisk skriftlig meddelelse ud blandt kurdere i Danmark.
Samtidig var Tangüner forlovet med kvinde i Tyrkiet, som var i gang med at søge om tilladelse til at rejse til Danmark, så de kunne blive gift. Inden da, blev den kurdiske mand dog myrdet i sin lejlighed i Brøndby…
Hvad fandt dansk politi ud af?
Dansk politi anholdt den dengang 25-årige franske kurder Abdullah Oran, en erklæret PKK-tilhænger. Derudover sigtede politiet også Hayri Daban for drabet.
-To uafhængige vidner udpegede Oran som drabsmand til Tangüner.
-Et vidne sagde, at Oran havde indrømmet at stå bag drab på Tangüner.
-Samme vidne hævdede at have hørt PKK-lederen Abdullah Öcalan sige, at Tangüner fortjente at dø.
-Daban døde ifølge PKK’s hjemmeside senere som PKK-guerilla den 17. september 1989 i Mêrdîn i tyrkisk Kurdistan.
-Oran blev sigtet 15. oktober 1990 for ”manddrab”, men løsladt 7. januar 1991 pga. bevisets stilling. Oran blev derefter udleveret til Tyskland.
-9. december 1992 fik Oran 12 års fængsel i Tyskland, men ikke for drabet på Tangüner.
-Tysk politi vurderede, at Oran har haft til opgave at forfølge afvigere og konkurrenter til PKK.
-Af dansk politis arkivmateriale fremgår det, at Oran har været i PKK-sympatiserende klubber i København.
-Også Nuri Candemir, der dræbte en anden PKK-kritiker, Çetin Güngör, i Stockholm, kun to dage forinden drabet på Tangüner, har været i PKK-sympatiserende klubber i København.
-Afhørte folk tøvede med at udtale sig: I dansk politis arkivmateriale hedder det, at ”afhøringer af kendte danske PKK-folk giver det billede, at alle har fået et større hukommelsestab”.
– Derudover ”skinner det klart igennem, at der er gået besked rundt” om at folk ikke skal udtale sig.
Hvad siger PKK idag?
Ingen nuværende PKK’ere har ville udtale sig om mordet til Jiyan.dk. Dog har en af PKK’s grundlæggere, Selim Çürükkaya, som har forladt organisationen, udtalt sig til netavisen. Han udtaler sig ikke specifikt om Tangüner-sagen, men mere generelt.
”Vi troede dengang på en totalitær, stalinistisk form for socialisme,” siger Çürükkaya. ”PKK ville være den eneste aktør for tyrkiske kurdere og måtte derfor med vold stoppe al opposition imod partiet – både i Kurdistan og i Europa.”
De sidste PKK-drab på kurdiske kritikere menes at have fundet sted i 2006. Kemal Şahin, Hikmet Fidan, Sipan Rojhilat, Kani Yilmaz, Sabri Tori blev alle dræbt i irakisk eller tyrkisk Kurdistan i årene 2004-2006. De havde alle det tilfælles, at de havde forladt PKK og oprettet nye, rivaliserende organisationer.
I Danmark lever den kurdiske tv-stations ROJ TVs tidligere direktør Manouchehr Zonoozi i dag under politibeskyttelse på en hemmelig adresse i Danmark. Zonoozis udtalelser til Berlingske Tidende i 2010 om PKK og ROJ TV skabte dengang store vrede blandt PKK’ere i Danmark.
