“Det værste ved det hele er måden det skete på. Mine onkler blev sprunget i luften – tre på engang – og det er svært at acceptere.” Pelin Dilan Özdemir mistede tre onkler, der alle var aktive i det kurdiske miljø, ved en mineekslosion.
af Deniz Berxwedan Serinci
Pelin Dilan Özdemir bor i Ishøj sammen med sin mor, far og søster Roza. I sommers blev 20-årige Pelin udklækket som student fra sit gymnasium. En stolt begivenhed, som hun delte med sin favorit onkel Sidik (Sofi) Özdemir på Facebook med ordene:
“Hej yndligs Apo, jeg fik min hue i tirsdags..savner og elsker jer allesammen, kys Dilan.”
Glæden varede dog kort, for en måned senere, den 31. juli, kørte Sofi sammen sine to brødre, Salih & Sadi Özdemir og deres nære ven, Sedat Özevin til deres landsby i den kurdiske by Batman, for at tjekke en brand, der opstod i en oliereserve. En vej der kostede dem alle livet, da de passerede nogle miner på vejen.
Sofi Özdemir var dansk statsborger og levede i Danmark i 14 år, hvor han har familie i Ishøj. Herefter flyttede han til Tyskland sammen med sin kone og to børn. Sofi var en kendt mand i de kurdiske miljøer i Batman, Danmark og Tyskland. Han nåede at blive 48 år.
Pelin nåede dog at se sine onkler efter at hun fik sin hue. Hun tilbragte sin sommerferie i Batman sammen med dem.
Blev informeret om tragedie via sms
Pelin rejste hjem til Danmark den 30. juli og tog herfra til Sverige for at besøge sin kusine. Dagen efter indtraf den store tragedie for familien Özdemir i Ishøj. Pelin fik nyheden via sms.
“Min veninde skrev, at mine onkler var kørt galt afsted, men jeg vidste ikke om de levede eller var døde,” fortæller hun.
Det hele virkede uvirkeligt for Pelin, der ikke troede på, at hendes onkler havde mistet livet. Men da hun tog til Batman måtte hun indse, at hun havde mistet de onkler, hun holdt så meget af. Især Sofi havde Pelin et specielt forhold til, da hun er vokset op med ham og han har boet hjemme hos dem i Ishøj.
De tre onkler omkom, da de kørte over en mine i Batman.
Hendes far, Dilovan, var i chok og kunne ikke sige noget som helst. Pelin’s 16-årige lillesøster Roza var også i chok, fortæller Pelin.
“Vi er alle meget kede af det og snakker ikke så meget af sorg,” fortæller Pelin.
Måden de døde på var det værste
Trods tragedien, den store sorg og det faktum, at det skete så tæt på skolestart, har familien måtte passe deres skolegang og arbejde.
Men tragedien er ikke til at komme udenom. Især på grund af dødsfaldenes voldsomme karakter.
“Det værste ved det hele er måden det skete på. Mine onkler blev sprunget i luften – tre på engang – og det er svært at acceptere,” fortæller Pelin og fortsætter:
“Jeg kan ikke sætte ord på det.”
Men uvisheden om, hvem der stod bag, er mindst lige så svært at acceptere for Pelin.
Det står endnu ikke klart, hvem der har anbragt minerne på vejen i Batman den skæbnesvangre dag. Både den kurdiske organisation PKK og den tyrkiske hær har afvist involvering i dødsfaldet.
“Men en af dem står jo bag,” fastslår Pelin med et fast blik.
“Nu må krigen stoppe”
Familien Özdemir har fået stor opbakning efter tragedien. Op til 30.000 mennesker, heriblandt formanden for det pro-kurdiske parti BDP, Gülten Kisanak, viste deres respekt ved at deltage i begravelsen, der varede en uge.
“Det er dejligt, at folk tænker på os. De kommer og besøger os hver dag eller ringer til os.”
I det hele taget tænker Pelin meget på de gode minder, hun har haft med sine onkler, nu hvor de ikke længere er der. Men hun er meget ked af det på vegne af sin far.
“Han har mistet tre brødre på én gang. Det er hårdt.”
På samme måde tænker hun også meget på de afdødes børn. Salih havde seks børn, Sadi fire og Sofi to.
“Det er svært for os at fortælle små børn, hvad der er sket.”
Også Pelins mor havde svært ved at acceptere nyheden om, at de tre onkler – der samtidig er fætre til moderen – havde mistet livet. Simpelthen fordi hun selv mistede to brødre for omkring 30 år siden.
Ovenpå sorgen er der også en vrede at spore i Pelin.
“Nu må den krig stoppe, inden der bliver dræbt endnu flere uskyldige,” siger hun med henvisning til kampene i det sydøstlige Tyrkiet / Nordkurdistan, hvor 40.000 mennesker har mistet livet siden 1984, hvor den kurdiske organisation PKK startede dets væbnede kamp for selvstyre.
Det sidste Pelins onkel Salih sagde til hende, inden han døde var, at hun skulle passe sin skole.
“og de ord tager jeg mere seriøst nu,” slutter Pelin af.
Den nyudklækkede student Pelin skal efter sommerferien tage bachelorfaget i Design og Kulturøkonomi på Syddansk Universitet i Kolding.
