De syriske kurdere bliver presset fra Baath-regimet, men det afholdte dem ikke fra at fejre Newroz d. 21. marts. Dog kom urolighederne i Syrien også på tale, så oprørerne og kurderne i Syrien ikke var glemt.

Af Medya Özvan

Den 21. marts er den officielle Newroz-dag. Komela Kurden Syriye Denimark, KSD, afholdte en stor fest i anledningen af Newroz, men det var ikke uden sorg og tanker for de mange omkomne i Syrien og for oprørene, der i øjeblikket prøver på at vælte Baath-regimet.

Et minut var der stilhed for ofrene i Syrien, og slagord blev derefter råbt gennem hele lokalet. Alle var med på at råbe Baath-regimet ud på arabisk til en positiv monoton rytme med klapsalver og pift.

Aftenen var en glædens dag, men også en sørgelig tid for kurderne i Syrien. For at markere glæden optrådte et orkester af uafhængige unge musikere. Sores Kilicarslan er en af lærerne i gruppen, og sammen med sangerinden Evin Kilicarslan, præsenterede de de unge musikere, der for første gang skulle optræde. Den unge gruppe bestående af violinister, saz-spillere, guitarist, pianist, bilur-spiller, tromme, sangerinde og danserinde fremførte bl.a. nationalsangen “Ey Reqip”.

Til trods for situationen i Syrien, blev der alligevel danset og festet stort.

Herudover spillede Raman Dari, Samir Henan og Omran Derki.

Del på sociale medier

Kommentér via Facebook

kommentarer