Har der nogensinde eksisteret et selvstændigt Kurdistan?

Af Deniz Berxwedan Serinci

Umiddelbart vil ja-sigerne pege på Kurdistans Folkerepublik, der blev udråbt i byen Mehabad i det nordvestlige Iran/Østkurdistan 22. januar 1946 – for præcist 66 år siden.

Eksperterne er delt i spørgsmålet om, hvorvidt Republikken i Mehabad, der eksisterede i blot et år, var selvstændigt eller selvstyrende.

“At republikken i Mehabad skulle have været selvstændigt er en overdrivelse og der er ingen dokumenter, der tyder på noget sådan,” siger Ali Rahigh-Aghsan, som er tilknyttet professor med særligt fokus på iranske forhold ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

Ifølge den kurdiske historiker Saman Zaki fra Københavns Universitet, havde den kurdiske republiks ledere under republikkens knap etårige endnu ikke afgjort dens politiske status.

”Men da den kurdiske republik blev grundlagt var målet autonomi indenfor Irans grænser,” understreger han.

Talte om ’uafhængighed’ ved erklæring
Omvendt kan præsidenten Qazi Muhammeds aflæggelse af sit embedsløfte umiddelbart tolkes som en selvstændighedserklæring, tilføjer Saman Zaki:

”Jeg sværger ved Gud og Guds øverste ord, Koranen, hjemland og kurdernes ære og deres hellige flag, at jeg med min krop og sjæl vil kæmpe for Kurdistans uafhængighed.”

Samtidig er der et punkt i erklæringen, som lægger op til en anden tolkning af republikkens status-Kurdistans og Azerbaijans enhed, hvor Qazi Muhammed siger:

”I vil som Kurdistans præsident forblive loyal overfor og kæmpe for Kurdernes og Aserbajdjans enhed”.

Ikke egen udenrigspolitik eller parlament
En samarbejdstraktat blev underskrevet mellem disse to republikker, som dækkede områder som udenrigspolitik, økonomi og militær.

”Betød dette, at den kurdiske republik i Mehabad ikke havde sin egen udenrigspolitik? Hvis dette var tilfældet kan det være et stærkt argument for, at Mehabad ikke var en 100% selvstændig stat. Selvstændige stater er bl.a. kendetegnet af en selvstændig udenrigspolitik,” siger Saman Zaki.

Stater er kendetegnet ved at have eget parlament. Det havde republikken i Mehabad ikke.

”En politisk enhed har fuld selvstændighed, når den råder over egne magtudøvende og økonomiske institutioner samt egen udenrigspolitik m.m. og ikke er afhængig af en anden statslignende enheds magtudøvende organer,” fortæller Saman Zaki.

Fransk ekspert: Mehabad-republik alligevel vigtigt
Hejar Dashti, kontaktperson for PDKI, Kurdistans Demokratiske Parti-Iran i Danmark fortæller, at Qazi Muhammed ønskede selvstyre indenfor iranske grænser.

”Men Mehabad-republikken var selvstændigt, men dens autoritet rakte til begrænsede områder indenfor Irans grænser. Derfor kan den betragtes som en selvstændig republik på samme tid som det kan ses som et selvstyre, fordi dens grænser var indenfor Iran, siger Hejar Dashti.

For andre er spørgsmålet om selvstyre og selvstændigt irrelevant.

“Mehabad-republikken er vigtig alligevel, fordi kurderne for første gang beviste, at de kunne danne fundamentet for en stat,” fortæller Chris Kutschera, fransk journalist og Mellemøst- og Kurdistan-ekspert.

Det har trods flere henvendelser ikke været muligt at få en kommentar fra PJAK repræsentanter i Danmark. Men i et interview siger Hajji Ahmadi, leder af PJAK, at formålet er selvstyre for kurderne i Iran indenfor Irans grænser – læs mere her:

PJAK: Iran, Syrien & Tyrkiet vil udslette kurderne

Kommentér via Facebook

kommentarer