”Toros Canavari” gør med sine kun 6 minutters spilletid indtryk på biografgæsten. Men den er alt for indforstået.
”Toros Canavari” er afgjort den mest bemærkelsesværdige film ved dette års kurdiske filmfestival i København. Ikke nødvendigvis, fordi det er den bedste film, men fordi det er den mest afvigende af de kurdiske film, som har været vist på det hvide lærred i Albertslund Kulturhus i forbindelse Copenhagen Kurdish Film Festival.
”Toros Canavari” tager sølle 6 minutter og har ingen skuespillere! Alligevel formår den at gøre indtryk på den indforståede biografgænger.
Det sidste er også dens problem: Den er alt indforstået. Seeren, som ikke kender forhistorien, vil derfor ikke få meget ud af at se denne film.
”Toros Canavari” omhandler bilmærket Toros. Det mærke, som den tyrkiske, officielt ikke-eksisterende enhed JITEM, den tyrkiske gendarmeris efterretningstjeneste, brugte, når de kørte rundt og dræbte kurdere.
Mange kurdiske politikere, journalister og intellektuelle blev, især i 90’erne, ført bort af fremmede mænd for aldrig at blive set igen. Nogle er senere dukket op i form af deres torturerede lig. Der er begået cirka 17.500 af sådanne mord.
Filmen formår at fortælle gennem denne hvide bil, som er skyld i alle disse menneskers død. Uden at bruge skuespillere, men i stedet stemmer, symboliserer filmen udmærket disse bestialske mord. Men som sagt: Filmen henvender sig bedst til dem, der i forvejen kender til historien om Jitem og dets mange ofre på samvittigheden.
