Alle på Gammel Kongevej griner og alle er glade. I bl.a. deres dyre lejligheder og nemme tilværelse. Men jeg har været gladest. En historie om Istanbul.
Af Medya Özvan
Jeg finder det fascinerende. Hvor meget man ikke ved, ved at kigge på andre skrifter og ukendelige sprog. Der er meget jeg må lære, og noget jeg lærer hele tiden. Men sprog er mit højeste ønske at kunne mestre, og med det skriver jeg en fantastisk sanselig tur om og til Istanbul, der kan anbefales. At møde byen helt inde og tæt på så din krop næsten brister af indtryk og så andre lugte kan indåndes, byens natteliv, andre kropslugte, kulturelle indtryk, så jeg næste får hjernerystelse af sanseindtryk. Men det er fedt, og livet i Istanbuls byliv er fedt. Det skal opleves en gang i livet, at møde andre mennesker end de bekendte, at skulle stå på egne ben, og forsøge sig med det tyrkiske sprog på egen hånd. Hvor du ikke er domineret af familien og dets livsmønster hjemme i den luksuriøse lejlighed, i det ensformige liv.
Rejsen igennem:
Når jeg kigger på min far, der sidder sammen og hygger sig med sine venner, kan jeg stadig se hans barnlige side og ungdommelige oprørske fortid. Og jeg smiler til mig selv indtil jeg opdager, der ikke er nogen, men bare min fantasi. Hvor udmattende det end er, er jeg stadig opsat på at rejse, til et sted der nok er lidt varmere end i kolde Danmark. Det regner med hektiske frekvenser som i Beethovens 5. Symfoni.
Tyrkiske bolsjer og en cyklende dreng med udstrakt fuckfinger mod os da vi kører i bussen. Dette er nogle af de indtryk vi har fået af Istanbul på vores første dag. Men den uafsluttede rejse har med stor velkomst budt os på Hagia Sofias højthævede kuppel med indgraverede farvede billeder og inskriptioner fra starten af den Byzantinske rige, de guddommelige søjler i helligt vand med levende fisk, kaldt cisternerne og medusas slanger, som jo forvandler sine ofre til sten, er selv forstenet til en af søjlerne. Jeg tør næsten ikke kigge hende i øjnene.
Hagia Sofya: bebyggelsen af Hagia Sofia blev iværksat i 532-537. I 558 styrtede kuplen sammen ved et jordskælv, og der har været flere nedstyrtninger gennem årene i bl.a. 989 og 1346. Efter det Osmanniske rige gjorde Hagia Sofia til en moske, blev den også et symbol tyrkernes erobring af Konstantinopel, hvilket den har været helt til i dag. Det er for nyligt i 1935 at Atatürk omdannede moskeen til et museum. Inde i Hagia Sofya afspejler udsmykningen den religiøse retning, der har hersket i det Byzantinske og Osmanniske rige, og afspejler den konfliktfyldte historier forskellige befolkningsgrupper har haft om besiddelsen af Konstantinopel. Hagia Sofya ligger i Eminönü Distriktet, Sultanahmet.
De underjordiske cisterner: afdæmpet klassisk musik og vanddryp der rammer jorden. Inde i cisternerne har der været 80.000 m3 vand, som der nu ikke engang er halvt så meget tilbage af. Men en underjordisk og forhistorisk oplevelse. Adresse: Yerebatan C No: 13, Sultanahmet. Cisternerne blev bygget imellem det 3 og 4 århundrede, af Kejser Konstantine. Cisternerne blev bygget som et arkitektonisk eksempel på at vise verden deres magt, men der blev sat ild til cisterne. Derfor renoverede Kejser Justinian cisternerne til en større og flottere arkitektonisk bygning, men denne gang blev den anvendt som en vandopbevarer til at forsyne byen med vand.
Topkapi paladset: I Topkapi paladsen får man alle indtryk af Konstantinopels og det osmanniske riges sultaner. Her levede de livet med stort klunset tøj i mange farver og en masse dimser, de sov i kæmpe senge, og gik ture i paradishaver. Fra 1453 og 400 år frem fungerede paladset som sultanernes hjem. Bebyggelsen af paladset startede i 1459, og blev omdannet til museeum i 1924. Adresse: Topkapi Sarayi. Sultanahmet, Eminönü
Istanbuls befolkning er beboet, hvoraf mange er kurdere. I en radius fra vores hotel, snakkede jeg med næsten alle mennesker i de restauranter og kiosker vi gik ind i. Det viste sig at alle var kurdere og specielt fra Wan. Jeg mødte sågar også nogle fra Gevas, min lille landsby eller en mindre by udenfor Wans centrum. Det gav mig selvtillid at snakke med alle de fremmede mennesker. Men jeg blev behandlet som familie. Jeg blev meget glad. Nu har jeg en hel del visitkorts. Muren, der forsvarede Byzantinerne fra Osmannernes indtrængen, kunne ikke holde mig tilbage.
Theodosiusmuren: Den tårnhøje mur blev flere ganget skudt ned af kanonslag og kugler. Første gang var i 1204 hvor korsfarerne kom ind og anden gang da Sultan Ahmet Erobreren erobrede Istanbul ved at bombardere “Den Gyldne Port”. Muren blev bygget af Kejser Theodosius d. II. Han byggede den første del af bymuren omkring Istanbul i det 5. århundrede. Man kan gå rundt langs muren og dens murbrokker. Her har man et godt blik over Istanbul.
Vi tog til Bitlis Ile Tatvan Ilcesi (adresse: Bagcilar). En forening for folket fra Tatvan. Vi diskuterede om kurdernes problematik og løsninger. Vi tog til kurdisk Turku Bar og købte øl som støtte til den kurdiske bar. Vi dansede og vi sang. De drak og jeg dansede. Det var i Taksim (tag en taxa derud). Det var om natten Taksim omslugte vores auraer. Et byliv med masser af professionel musik og trancer.
Jeg ønsker at opleve Istanbul igen. På egen hånd. Komme rundt om de små sidegader, i den dybeste afkrog af undergrundslivet. Jeg vil være som en fugl: uskyldig uden nogen samvittighed på sig. Jeg vil være min egen dvd maskine. Jeg vil spole tiden frem og tilbage, hele tiden.