Bog om Tyrkiet dedikeret til Mustafa Tangüner og Roboskî-ofrene.

Tyrkiet er fuld af kontraster. På kanten mellem Europa og Mellemøsten og mellem sekularisering og islam rummer landet historisk, religiøst og samfundsmæssigt en række spændende temaer, der kan danne grundlag for emnebaseret og tværfagligt arbejde på ungdomsuddannelserne.

Herudover indeholder bogen en række kapitler om de væsentligste temaer i Tyrkiets historie og politik: det kølige forhold til EU og ønsket om medlemskab, det meget varmere forhold til Mellemøsten, hvor Tyrkiet er en regional stormagt, samt ikke mindst undertrykkelsen af de religiøse og nationale mindretal eksemplificeret ved hhv. alevierne og kurderne. 

Ligeledes kommer bogen ind på drabet på Mustafa Tangüner, 26-årig kurdisk PKK-kritiker, der blev dræbt i Brøndby. Han havde kort forinden gjort sig meget upopulær i PKK-kredse ved at kritisere den kurdiske organisation. Endvidere nævnes i bogen også bombningen af 34 landsbybeboere i den kurdiske landsby Roboskî i 2011 samt sommerens uro i Vesttyrkiet, der startede med fældningerne af træer i Gezi-park. Tre ting, der tidligere næsten ikke har været nævnt i danske bøger.

Selv om bogen er skrevet til undervisningen i historie, kan den lige så vel bruges i fagene religion og samfundsfag og som baggrundslæsning inden studieture til Tyrkiet. 

Bogen indgår i serien His2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt historieundervisningen i gymnasiet, på hf og på hhx. På seriens hjemmeside www.his2rie.dk har hver bog sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links m.m. På hjemmesiden findes også sider om bl.a. historisk metode og kildekritik, studieteknik, formidling samt historie som fiktion.

Deniz B. Serinci er BA i historie fra Aarhus Universitet og journalist fra Syddansk Universitet. Han er samtidig redaktør på den kurdiske netavis jiyan.dk og holder foredrag rundt om i landet om kurderne og Tyrkiet. Serdal Benli er cand.scient.soc. fra Roskilde Universitet. Han har flere gange fungeret som observatør ved valg og forskellige retssager i Tyrkiet. Desuden er han aktiv blogger og debatterer om menneskerettigheder i Tyrkiet.

Køb bogen i boghandlen eller på nettet, fx her

Kommentér via Facebook

kommentarer