Jiyan.dk’s egen Evin Tetwan Kilicarslan har gennemført bydelsmor-kursus sammen med 7 andre kvinder på Nørrebro.

Af Deniz Berxwedan Serinci

På Københavns Rådhus blev det fejret, at et nyt hold bydelsmødre fra Nørrebro har gennemført et kursus. De blev modtaget af Beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev fra det Radikale Venstre. Borgmesteren holdt en tale for bydelsmødrene, hvor hun understregede vigtigheden af det arbejde, de skal udføre som støttepersoner. Blandt de nye bydelsmødre er Evin Tetwan Kilicarslan, der er medarbejder for Jiyan.dk. Borgmesteren overrakte bydelsmødrene deres diplomer med en buket blomst.

Bydelsmødrene på Nørrebro har mange forskellige baggrunde.En bydelsmors/støttepersons hovedopgave er at rådgive eller formidle informationer i forhold til kvinder/familier med særligt fokus på socialt isolerede og udsatte kvinder/familier både med etnisk minoritetsbaggrund og etnisk dansk baggrund.

Evin Tetwan Kilicarslan skal i første omgang begynde at opsøge folk i det område hun bor og hun har allerede fået en henvendelse hvor hun skal hjælpe en kurdisk kvinde.

– Jeg glæder mig til at mødes med hende og håber på at kunne hjælpe hende med det, hun har brug for, siger Evin Tetwan Kilicarslan.

Kommentér via Facebook

kommentarer