Lær soranî kurdisk – lektion 2
Af Saman Zaki
I sidste lektion blev I præsenteret for nutidsbøjningen af verbet Bûn (at være) Sammenlign med kurmancî og feylî og repetér alfabetet fra lektion 1 i soranî kurdisk)
| Eks. 1 | Eks. 2 |
| Ental | Ental |
| Min dilteng im: Jeg er ked af det
To dilteng î: Du er ked af det Ew dilteng e: Han/hun er ked af det. |
Min zîrek im: Jeg er dygtig
To zîrek î Du er dygtig Ew zîrek e: Han/hun er dygtig |
| Flertal | Flertal |
| Ême dilteng în: Vi er kede af det
Êwe dilteng in: I er kede af det Ewane dilteng in: De er kede af det |
Ême zîrek în: Vi er dygtige
Êwe zîrek in: I er dygtige Ewane zîrek in: De er dygtige |
Men der er undtagelser, når subjektsprædikatet (Et ord som er lig med subjektet/grundleddets egenskab) ender på en vokal. Her får en given nutidsform af verbet Bûn tilføjet et bogstav.
Eks.
| Ental |
| 1.Min birsî/me: Jeg er sulten |
| 2.To birsî/te: Du er sulten |
| 3.Ew birsî/ye: Han/hun er sulten |
1.Bûn i 1. person ental nutid: im mister det stumme i og får i stedet tilføjet e
2.Bûn i 2. person ental nutid: î forsvinder og erstattes af te
3.Bûn i 3. person ental nutid: bindebogstavet y føjes til e
Udsagnsords opbygning i nutid
I soranî kurdisk begynder alle verber/udsagnsord i nutid med præfikset de/e, som indikerer nutid. Denne efterfølges af verbalroden (Verbets korteste form som optræder i imperativ/bydemåde fx Bi-xwên-e-we!=læs!) og personendelsen.
Eks. Xwêndinewe (At læse) Min de–xwên–im–ewe: Jeg læser
Eks. Royştin, çûn (At gå) To de-rwa-yt: Du går
Eks. Hênan, hawirdin (At hente) Ew de–hên–êt: Han henter
Nægtelser
I soranî er nægtelsen i nutid na- og verbets præfiks de-forsvinder
Eks. Danîştin (At sidde)
Min dadenîşim/danîştûme: Jeg sætter mig /Jeg sidder ned
Min dananîşim /danenîştûme: Jeg sætter mig ikke/ Jeg sidder ikke ned
Eks. Twanîn (At kunne)
Min detwanim: Jeg kan
Min natwanim bêmewe: Jeg kan ikke komme
Nægtelser foran en form af verbet Bûn adskiller sig lidt. Her er nægtelsen nî.
Eks.
Min ereb nîyim: Jeg er ikke araber.
Ewane gewra nîyin: De er ikke store
Fîlmeke baş nîye: Filmen er ikke god
Gloser til øvelse
| Udsagnsord: | Navneord | Andre ord |
| At elske, at kunne lide:
Hez kirdin, hez be.. bûn At lege, spille: Yarî kirdin At grine: Pêkenîn At arbejde: Kar kirdin At spise: Xwardin At drikke: Xwardinewe At tage til: bo…çûn |
Bog: Kitab, pirtúk
Bold: Top Kød: Goşt Vand: Aw Grøntsager: Sewzí Grøn: Sewz Æble: Sêw |
I dag: Emrro
I går: Dwênê I morgen: Sibeynê, beyanî I, fra, af: Le I: Le, le…da Til: Bo Meget, mange: Zor, gelek |
Øvelse:
Skriv disse sætninger på soranî-kurdisk/Centralkurdisk
Ordstillingen på soranî kurdisk er ofte Subjekt- objekt eller adverbium/biord(fx meget) -verbum
Eks.: Min/Jeg (subjekt) nan/brød (objekt) dexwem/dexom/spiser (verbum)
–Jeg elsker kød. At elske i nutid 1. person: hezim be…heye (objekt=kød skal placeres mellem be og heye)
–Han spiller bold. At spille i nutid. 3. person ental: yarî dekat
–Vi læser en bog. (ubestemt kendeord svarende til det ubestemte kendeord en/et foran navneordet på dansk, fx en mand, et skib: –êk. Êk placeres efter det pågældende navneord. Se også bøjning af verbet Bûn)
–Du griner meget.(Præfikset de placeres mellem pê og den pågældende form af kenîn)
–I dag spiser jeg ikke grøntsager. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
–I drikker ikke vand.
–De tager (deçin) til Kurdistan i morgen. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
–Æblet er ikke grønt. (Det bestemte kendeord –eke svarende til det bestemte kendeord –en/-et i slutningen af et navneord på dansk, fx manden, skibet) –Eke placeres efter det pågældende navneord.
