Lær kurdisk – lektion 1 med soranî-dialekten skrevet med latinske bogstaver. Soranî med arabiske bogstaver kan findes længere nede.
Af Saman Zaki
For at lære kurdisk (soranî-latîn) er det nødvendigt med en indsigt i den kurdiske grammatik. Men først må vi lære, hvordan de kurdiske bogstaver udtales.
a stor A, som i bakke, lappe, eller arabiske ا
b som dansk b og arabiske ﺏ
c som det engelske j, fx jumping, juice eller arabiske ﺝ
ç som det engelske ch, fx channel eller Charles, persiske چ
d som dansk d eller arabiske ﺩ
e kan læses på to måder; 1) sommetider som dansk e, fx elske, ekstra eller 2) som artikuleret e,
tæt på a, fx skrives de arabiske navne og ord Ali og wallah: Elî & Welleh på kurdisk.
ê som i en og leve
f som dansk f, som arabiske ﻑ
g som dansk g, som persiske ﮒ
h som dansk h og arabisk ﻫ. Kurdere fra de arabisk-besatte dele af Kurdistan i Irak og Syrien udtaler sommetider h på luftig måde, inspireret af arabernes ح
i som i indre, indeni, skrives ikke på kurdisk med arabiske bogstaver
î som i is, klima eller arabiske ﯼ
j findes ikke på dansk, svarer til persiske ﮊ og tyrkisk Jale, fransk jour, skrives ofte zh i Vesten.
k som dansk k eller arabiske ﮎ
l som dansk l eller arabiske ﻝ
ll Udtales som ekstra l
m som dansk m eller arabiske ﻡ
n som dansk n eller arabiske ﻥ
o som dansk o
p som dansk p eller arabiske پ
q kraftig k eller engelsk quit eller arabiske ﻕ
r som engelsk round eller arabiske ﺭ
rr udtales som ekstra r
s som dansk s eller arabiske ﺱ
ş som engelsk show eller arabiske ﺵ
t som dansk t eller arabiske ﺕ
u en lyd mellem danske i og u, eksempelvis skrives det arabiske navn Muhammed på kurdisk:
Muhemed eller Mihemed. Som arabiske ﻭ
û som dansk u
v som dansk v
w som engelsk water eller arabiske ﻭ
x som tysk ich, spansk Javier eller arabiske ﺥ
y som dansk jord eller engelsk yard eller arabiske ﯼ
z som engelsk zipcode
Det første skridt i kurdisk grammatik er traditionelt dette, som man må lære udenad for at kunne komme videre:
Ental
Min Jeg
To Du
Ew Han/hende/den/det
Flertal
Ême Vi
Êwe I
Ewane De
Når vi har lært det, er det andet skridt endelserne.
Ental Et andet eksempel: Smuk = Cuwan
Min baş im Jeg har det godt Min cuwan im Jeg er smuk
To baş î du har det godt To cuwan î Du er smuk
Ew baş e Han/hun har det godt Ew cuwan e Han/hun er smuk
Flertal
Ême baş în Vi har det godt Ême cuwan în Vi er smukke
Êwe baş in I har det godt Êwe cuwan in I er smukke
Ewane baş in De har det godt Ewane cuwan in = De er smukke
Dayik: mor (Daye i daglig tale) Bawk: far (bawke i daglig tale) Jin, Afret: kvinde Mêrd, merd: mand Kiç: pige Kur:dreng Çî: hvad Kî:hvem Çon î: hvordan har du det Çî dekeyt: hvad laver du? Kirdin: at gøre Supas: tak Nekirdin: ikke at gøre Ziman: Sprog Kurdî: kurdisk Turkî: tyrkisk Nazanim: jeg ved ikke Dezanim: jeg ved Nebaş: dårligt Mall: Hjem Sillaw: hilsen Zor: meget Hindik, Kem: lidt Mindall: Børn Were: Kom! Here, Biro: Gå!
Eksempel
Mizgîn: Rojbaş Şêro, ey kure!
Şêro: Rojbaş Mizgîn, çon î, çî dekeyt, kiçe?
Mizgîn: Spasit dekem, min zor baş im, to çon î?
Şêro: Minîş baş im
Mizgîn: Dayik û bawkit çon in?
Şêro: Welleh, ewanîş baş in
Mizgîn: Baş e, sillaw bike le mallewe.
Løs følgende opgave:
Pigen er smuk _ _ __ _ __ _ __ _ _
Du er dum (najîr, shêt)_ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
Huset er stort (gewre)_ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
Vi har det godt _ _ __ _ __ _ __ _ __ _ _
I er kurdere _ _ __ _ __ _ __ _ _
Hvordan har du det? _ _ __ _ __ _ __ _ _
