Rosens stemme er den tyrkiske forfatter Serdar Özkans debutroman, og bogen har høstet stor anerkendelse blandt både læsere og anmeldere verden over. Her fortæller forfatteren om historien, Gud, Den lille prins og om den overvældende succes.

Af Kristina Abildgaard

Hvordan fik du idéen til Rosens stemme?

Bogen voksede frem af mit eget begær efter at lære mig selv at kende og af den erkendelse, at vi mennesker har to modstridende stemmer – den selviske og den uselviske – i os. I mit arbejde er det altid min intention at fokusere på menneskers ligheder frem for forskelle. Jeg anerkender naturligvis forskellene mellem mennesker fra forskellige kulturer, alligevel mener jeg, at vores ligheder og fællestræk er langt mere betydningsfulde. Rosens stemme er en fortælling, hvor forskellige kulturer og filosofier smelter sammen med den moderne nutidige tilværelse.

Hvad er hovedtemaet i romanen?

Selvopdagelse, menneskets søgen efter at lære sig selv at kende. Bogen er en filosofisk roman om selvopdagelse og selvudvikling. Jeg mener, at det overordnede formål med livet er at lære egoet, sjælen, Gud, psyken at kende – altså alle niveauerne i et menneske. Dette er min personlige interesse, som jeg konstant forsøger at udleve ved at udforske mig selv. Derfor ændres også min egen opfattelse af fortællingen hele tiden.

Gud er en integreret del af Rosens stemme. Hvordan ser du Gud?

Min forståelse af Gud kan udtrykkes som ”kilden, som alting kommer af”. Jeg tror ikke på en Gud i himlen, som betragter os, men anser derimod Gud som den ultimative kilde, hvoraf alle de kvaliteter, vi møder i livet, udspringer. Al skønhed, al medfølelse, al selvindsigt er manifestationer af sandheden fra Gud. Derfor, mener jeg, er der kun én religion i verden. En religion, som fortolkes forskelligt af hvert eneste menneske på kloden.

Romanen demonstrerer en original sammenblanding af vestlig og østlig kultur og filosofi. Hvad har inspireret dig i den henseende?

Menneskets hjerte har ingen fornemmelse for geografi. Vi tilhører alle den samme kultur dybt i vores hjerter: En enheds- og samhørighedskultur, hvor Guds sjæl er kærlighed.

I romanen spiller både Jomfru Maria og den antikke gudinde Artemis en central rolle. Jomfru Maria er udstyret med sympatiske egenskaber og Artemis med egoistiske. Hvad betyder det?

Figurerne er symboler på de to kræfter, de to stemmer, der er i evig kamp i os mennesker. Artemis står for ”egoet”, som findes i alle mennesker. Jomfru Maria repræsenterer den uselviske kærlighed til Gud, til kilden, som også findes i alle mennesker. I fortællingen søger hovedpersonen Diana på sin rejse at gøre de to indre stemmer til én – sin egen stemme.

I Rosens stemme er der flere referencer til Saint-Exupérys Den lille prins, hvor eksistentialistiske spørgsmål som bekendt anskues gennem et barns øjne. Hvad betyder barnlig undren for dig?

Ja, jeg føler mig som et 8-årigt barn, og jeg ser verden gennem dette barns øjne! Dette er ikke udelukkende positivt eller negativt, men det er et faktum, og jeg vil gerne forsøge at bevare dette perspektiv på verden.

Romanen har været en stor succes i en lang række lande. Kom det som en overraskelse for dig, og hvad forventer du dig af bogens lancering i Danmark?

Succesen var ikke en overraskelse for mig, men det var selve historien! Det har vist sig, at læsere uanset kultur, nationalitet og sprog elsker historien lige så højt som jeg. Hvis en forfatter ikke er oprigtigt grebet af sin historie, vil læserne heller ikke være det. Så succes var et naturligt output, og derfor er jeg sikker på, at også mange danske læsere vil finde glæde i bogen.

Rosens stemme er Serdar Özkans kritikerroste debutroman, som er oversat til henved 50 sprog, og som har ligget på bestsellerlister i en lang række lande. Serdar Özkan (født 1975) er uddannet i civiløkonomi og psykologi ved Bogazici Universitetet i Istanbul og ved Lehigh University i USA. 

Kommentér via Facebook

kommentarer