Dansk-kurdisk lokalpolitiker Fadel Juanmiry idømt fængsel i 30 dage for vold.
Den dansk-kurdiske lokalpolitiker Fadel Juanmiry er blevet idømt fængsel i 30 dage og en bøde på 4.500 kr. for vold efter straffelovens § 244.
Juanmiry greb ifølge domsbogen “fat om halsen” på en mand, svang vedkommende rundt og pressede ham “op mod muren”.
Juanmiry stammer fra Kermanshah i iransk Kurdistan, er opvokset i Irak og Jordan, inden han kom til Danmark.
Ved kommunalvalget i november 2013 stillede Juanmiry op for Radikale Venstre i Københavns Kommune, men blev ikke valgt ind. Han har desuden holdt taler til kurdiske demonstrationer, eksempelvis mod det iranske regimes henrettelse af kurdiske aktivister.
Juanmiry har været særdeles aktiv i debatten, hvor han har kritiseret de borgerlige regeringers stramninger på udlændingeområdet.