Öcalan: Sultestrejke bør ikke ende med dødsfald

“For os er deres mentale, fysiske og åndelige sundhed overordnet alt andet.”

Advokater har besøgt den fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan. Det er første gang i otte år, at advokaterne har mødtes med ham. Ved et pressemøde på Taksim Hill Otel i Istanbul læste tre advokater, Faik Özgür Erol, Newroz Uysal og Rezan Sarıca, er erklæring op fra PKK-lederen.

I brevet fra Öcalan og tre medfanger Hamili Yildirim, Ömer Hayri Konar og Veysi Aktas, opfordrer de til at løse kurdernes spørgsmål i Syrien indenfor rammerne af landets “territoriale integritet” og med “lokal demokrati” for de millioner af syriske kurdere. Samtidig bør man “tage højde for Tyrkiets følsomhed,” hedder det i brevet.

I forsøget på at finde en løsning, bør parterne “holde sig væk fra voldskulturen” og der er brug for “en demokratisk forhandlingsmetode”.

PKK-lederen kommer også ind på den igangværende sultestrejke i fængslerne – hvor flere fanger, anført af politikeren Leyla Güven sultestrejker i protest mod isolationen af Öcalan. Her understreger Öcalan og de tre fanger, at han har “respekt” for de sultestrejkende, men kommer samtidig med en appel:

“Vi vil understrege, at de ikke bør tage skridt, der bringer deres sundhedsmæssige tilstand i fare og som kan resultere i dødsfald. For os er deres mentale, fysiske og åndelige sundhed overordnet alt andet.”

Kommentér via Facebook

kommentarer

2019-05-06T17:06:43+00:006, maj, 2019|Kurdistan/Verden, NYHEDER|
Websiden bruger cookies og analytics. Ok