Öcalans rejse fra Suruç til İmralı

I disse dage markerer PKK-tilhængere 20 årsdagen for “det internationale komplot” mod PKK-lederen Öcalan.

Af Deniz Serinci

Foto: Erling Skov Madsen

I den tyrkiske offentlighed var der stor vrede over, at nabolandet Syrien gav husly til fjenden nummer et, nemlig PKK’s leder Abdullah Öcalan. Under Den Kolde Krig var det begrænset, hvad Tyrkiet kunne gøre imod Syrien, som fik støtte fra en supermagt som Sovjetunionen.

Men efter supermagtens opløsning i 1991 blev det nemmere for tyrkerne. Efter pres på den syriske regering lukkede regeringen i Damaskus i 1992 en PKK-lejr i Libanon.

Officielt benægtede syrerne, at Öcalan var i deres land. Da Tyrkiet samme år tilnærmede sig Syriens ærkefjender, Israel og USA, følte syrerne sig pressede og spillede igen PKK-kortet mod tyrkerne. De tillod PKK’erne i landet.

Den 6. maj 1996 sprang en C4-bombe tæt på Öcalans hus i hovedstaden Damaskus. Det var formentligt tyrkerne, der havde forsøgt at dræbe PKK-lederen. Han slap uskadt.

Den 16. september 1998 erklærede en oberst fra Tyrkiets luftvåben, Atilla Ates, på grænsen til Syrien: ”Vores tålmodighed er snart opbrugt. De [Syrien] skal ikke opbruge den!” Der var rygter om, at 10.000 tyrkiske soldater var opmarcheret ved grænsen til Syrien. Egypten gik ind i sagen for at mægle mellem Syrien og Tyrkiet. Öcalan fortalte senere, at syriske embedsmænd havde fortalt ham: ”Enten bryder der krig ud mellem os og Tyrkiet, eller også anholder vi dig og udleverer dig til tyrkerne. Valget er dit.”

Flertal i russisk parlament for asyl til Öcalan

Den 9. oktober 1998 forlod PKK-lederen Syrien. Med et kommercielt fly tog han turen til Grækenlands hovedstad Athen. Men her viste Grækenland ifølge Öcalan ”dets grimme ansigt” og gav PKK-lederen tre timer til at forlade landet. Den samme nat sikrede Öcalan tilladelse til at flyve til Ruslands hovedstad Moskva, hvor han fik støtte af den russiske Tyrkiet-kritiske politiker Vladimir Zhirinovsky. I det russiske parlament var der støtte til at give Öcalan asyl. Men den russiske regering afviste at lade Öcalan blive i landet.

Efter en måned, den 12. november, ankom Öcalan så til Italiens hovedstad Rom og ansøgte om asyl. Han hævdede at have smerter i brystet og blev derfor sendt til et hospital under italiensk politis bevogtning. I Rom blev han anholdt på grund af en tysk arrestordre på Öcalan. Men tyskerne ønskede heller ikke Öcalan i deres land. De frygtede, at Öcalans tilstedeværelse i Tyskland ville skabe konflikter mellem landets millioner af tyrkere og kurdere.

Öcalan kom til at bo i husarrest i Rom i en treetagers bygning, der var lejet af PKK-tilhængere i landet. Sympatisører fra Danmark, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Holland, Frankrig osv. strømmede til Rom for at møde Öcalan og vise deres støtte. ”Øje for øje! Tand for tand. Vi står last og brast med dig indtil døden!” råbte PKK-tilhængerne udenfor Öcalans tilholdssted.

Husarrest i Rom

Imens opfordrede både USA og Tyrkiet italienerne til ikke at give PKK-lederen asyl. Det endte med at Öcalan efter to måneder forlod det europæiske land til fordel for Rusland igen og derfra til Grækenland.

Den græske premierminister Costas Simitis var imod det. Han frygtede tyrkiske reaktioner. Det tyrkiske nationale sikkerhedsråd havde tidligere advaret om, at nabostater, der gav husly til Öcalan, kunne forvente militære angreb. Tyrkiet og Grækenland havde i forvejen været i konflikt med hinanden på grund af Middelhavsøen Cypern. Derfor afviste grækerne Öcalan og fløj ham den 2. februar til Kenyas hovedstad Nairobi.

Her boede han på den græske ambassade. Öcalan brugte flittigt sin mobiltelefon og gik rundt udenfor i ambassadens have, hvilket gjorde det nemt for efterretningstjenester at spore PKK-lederen.

Den 15. februar blev Öcalan kørt ud til Nairobis internationale lufthavn i den tro, at han ville komme til Holland. Bilen, der kørte ham, viste senere at være kontrolleret af tyrkiske agenter. Det øjeblik, Öcalan gik ind i flyet, blev han lagt i håndjern og fik bind for øjet. Den 15. februar 1999 var Öcalan blevet tilfangetaget.

Den tyrkiske regeringsleder Bülent Ecevit kunne erklære overfor den tyrkiske og internationale presse: ”Den separatistiske terrororganisations PKK’s leder Abdullah Öcalan er hermed i Tyrkiet. Öcalan, der blev udstødt fra hele verden, skal nu stå til regnskab for sine handlinger overfor en uafhængig tyrkisk domstol.”

     Abdullah Öcalans rejse

  • 2. juli 1979: Öcalan tager fra Suruç i tyrkisk Kurdistan til Kobanê i syrisk Kurdistan. Han bor sommetider i det syrisk-kontrollerede Libanon, sommetider i Syrien.
  • 9. oktober 1998: Öcalan smides ud af Syrien og flyver til Athen, Grækenland.
  • 10. oktober 1998: Öcalan ankommer til Moskva, Rusland.
  • 12. november 1998: Öcalan ankommer til Rom, Italien. Bliver anholdt på grund af tysk arrestordre. Men Tyskland ønsker ham ikke udleveret.
  • 16. januar 1999: Öcalan ankommer til en lufthavn udenfor Moskva.
  • 23. januar 1999: Russerne flyver Öcalan til Tadsjikistan.
  • 29. januar 1999: Öcalan bliver fløjet til Sankt Petersborg i Rusland og derfra til Athen.
  • 31. januar 1999: Öcalan kommer til Hvideruslands hovedstad Minsk og venter forgæves på fly.
  • 1. februar 1999: Öcalan kommer til Athen.
  • 2. februar 1999: Öcalan kommer til Kenyas hovedstad Nairobi.
  • 15. februar 1999: Öcalan bliver tilfangetaget af tyrkiske agenter i Nairobis lufthavn.
  • 16. februar: Öcalan ankommer til Istanbul og senere sendt til İmrali-øen i Marmarahavet.

 

Kommentér via Facebook

kommentarer

2018-10-14T13:58:58+00:0014, oktober, 2018|NYHEDER|
Websiden bruger cookies og analytics. Ok