17-årig forfatter: Mine ord er mit våben

Læs indlæg fra 17-årige Rahima Abdullah, der har udgivet bogen “Olivengren” om kurdernes lidelser.

At være kurder betyder, at man skal kæmpe for et liv i frihed i sit eget land.

Der er mere end 50 million kurdere i denne verden uden et land. Mange sidder nu i fængsel uden skyld, og i Iran bliver mange hver dag hængt på grund af deres race. Tusindvis af kurdere blev udsat for mange folkedrab af forhenværende præsident Saddam Hussein i Irak.

Det sidste folkedrab, som kurderne blev udsat for, var i min by Afrin i nordlige Syrien i januar 2018 af den tyrkiske præsident Erdogan.

At være syrer betyder, at kæmpe for at leve i fred og at holde krigen væk fra Syrien. Syrien var et smukt og sikkert land, indtil der udbrød en uretfærdig krig for cirka 7 år siden. En krig, der har dræbt tusindvis af den syriske befolkning og tvunget millioner til at flygte fra Syrien.

At være flygtninge betyder at man i det land, man er flygtet til, skal både kæmpe for og vise sin menneskelighed, fremstå som en god person, som udviser respekt og forståelse for værtslandet og dets kultur.

Jeg er en 17-årig kurdisk pige, der blev født i Syrien og er nu flygtning i Danmark på cirka tredje år. Det betyder faktisk, at jeg har rigtig mange ting, som jeg skal kæmpe for.

Clipboard01Jeg skal kæmpe for et frit Kurdistan, et fredeligt Syrien og et godt liv for flygtninge. Jeg skal også kæmpe for et retfærdigt liv for ethvert menneske i denne verden, fordi jeg er et menneske. Jeg har oplevet krigen i Syrien og mistet min barndom på grund af krigen.

Jeg var en glad pige, der havde en rig familie, hvor far var læge og mor var lærer. Pludselig kom krigen, der stjal alt fra mig og min familie og tvang os til at flygte til Danmark i juni 2015. Vi blev pludselig en familie, der i Danmark får løn fra kommunen. Vi møder selvfølgelig hver dag nogen, som får os til at føle, at vi ikke er velkommen her og helst ser os rejse hjem. Vi skal også huske at ringe hver dag til vores venner og slægtninge, der stadig bor i et krigshærget Syrien, for at høre, om de stadig er i live.

Nogle gange, når jeg tænker på alt det, der er sket for mig og sker stadig for mig, siger jeg til mig selv “Nu det er nok. Jeg kan ikke bære mere på mine skuldre”, men når jeg tænker, at der er mennesker, som lever stadig i krigen og har bruge for at deres stemme bliver hørt, beslutter jeg igen, at jeg ikke skal miste håbet.

Jeg skal fortsætte kampen for med min ‘skrivende pen’ at nå ud med de uskyldiges stemme til så mange mennesker som muligt. Jeg har valgt ordene som et våben i min kamp for frihed og liv.

Min bog “Olivengren” var det først skridt i min kamp. “Olivengren” er en bog, der indeholder syv historier om mennesker, der blev ofre for det tyrkiske angreb i byen Afrin. To af historierne handler om nogen fra mine familie. Min 19-årig fætter, der ikke kan gå mere på grund af bombefragmenter, der ramte hans fødder og beskadigede nerverne. Samtidig fortæller jeg om mine bedsteforældre, som flygtede fra deres hus i Afrin, efter at det blev ramt af en bombe, og de har nu ikke noget hus at bo i. Jeg skrev den bog efter at have haft kontakt med nogen fra Afrin, der fortalte mig deres historier.

Med min bog “Olivengren” ønskede jeg at give smerten en stemme og at gøre noget for mit folk og for menneskelighed. Jeg har valgt navnet “Olivengren” til min bog, fordi der var en vigtig årsag til det.

Erdogan, Tyrkiets præsident, har kaldt sin militære operation mod Afrin for “Olivengren” og det var Afrins folk ikke glade for, fordi oliventræet er noget meget helligt for Afrins folk, og den skal ikke være navn for en operation, der dræber uskyldige folk. Navnet “Olivengren” skal stå for en god handling, som har et godt mål.

Min bog beskriver Afrin’s folks smerte, derfor fortjener bogen navnet Olivengren.

Vi har alle sammen ret til at leve sammen med kærlighed og fred uanset religion, race eller køn, derfor skal vi ikke lade dem, der gerne vil adskille os fra hinanden og skabe had imellem os, for at nå det, de vil. De har magt, men vi har ret.

De fremførte synspunkter står for afsenderens egne regning. Blogs og debatindlæg sendes til redaktion@jiyan.dk

Kommentér via Facebook

kommentarer

2018-07-17T19:50:05+00:0016, juli, 2018|Danmark, KULTUR, NYHEDER, Sprog og litteratur|
Websiden bruger cookies og analytics. Ok