Ung Ezidi melder om fordomme i Danmark

I tusinder af år er de blevet forfulgt, undertrykt og chikaneret af religiøse fundamentalister, som beskyldte dem for at tilbede onde magter. Også i Danmark oplever tilhængere af den kurdiske religion Ezidi’erne, at der ses ned på deres tro.

Mehdi er ingeniørstuderende på Aarhus Universitet og stammer fra Sydkurdistan/Irak. Modsat de øvrige landsfæller i Danmark, er han ikke muslim, men tilhører den kurdiske religion Ezidi, som der er omkring 500 tilhængere af her i landet.

Mehdi har været udsat for en række løse påstande fra visse ikke-ezidiers side.

– Hvilke fordomme møder du, når du siger, du er ezidi?

Nogen tror, at Ezidierne er forbundet med den kaliffen Yezid Bin Muaviye eller at skulle tilbede de onde magter. Det er propaganda og passer ikke. Yezid Bin Muaviye var en hersker i Syrien år ca.640. Han slog betydningsfulde personer ihjel indenfor Islam, og da hans fornavn er Yezid er vi som Ezidier desværre blevet forbundet med ham. Ezidierne eksisterede under og før Yezids tid og ved Guds hjælp eksisterer de også den dag i dag. 

– Nogen har forbundet Ezidier med tro på onde magter?

Udfra Ezidiernes skrift og tro kan man på ingen måder forbinde de onde magter med vores tro. Navnet ”Ezidi” er på kurdisk og betyder ”Den som har skabt mig”.  Navnet i sig skaber en direkte forbindelse mellem skaberen og Ezidierne.

– Hvad tror I så på?

Vi tror på skaberen og 7 engle som har til opgave at beskytte. Vi som Ezidier mener ikke at Guds kræfter kan måles eller konkurreres med de onde magter. Vi tror, at Gud har tilegnet os muligheden for at vælge mellem det gode og det onde, og derfor findes de onde magter ikke i vores religion. Det er vigtigt for mig at påpege, at religionen Ezidi ikke er en fundamentalistisk religion, men en religion, der sætter naturen og dens elementer i centrum.

– Er fordommene blevet bedre eller dårligere med tiden?

Ezidierne har været undertrykt i mange år, men ved hjælp af teknologien har Ezidierne fået mulighed for at vise sig selv.  Trods det, er mange Ezidierne i Sydkurdistan undertrykte og lever ofte under fattige vilkår og gentagne gange er vi blevet angrebet af terrorister og radikale islamister. Mange døre bliver lukket pga. troen, hvilket er uretfærdigt, da vi som mennesker alle sammen er skabt af Gud.   

– Nogle muslimer nægter at spise kød slagtet af Ezidier?

I Sydkurdistan bliver nogle restauranter og fødevarer boykottet af islamister, som mener at kød og mad fra Ezidier, kristne og andre minoritetsreligioner er beskidt og forbudt. Dette begrænser muligheden for dem, for at åbne forretninger. For et halvt år siden blev hoteller, restauranter, og alkohol forretninger brændt ned, som var ejet af ezidier og kristne i Erbil, Duhok, osv.

Således sluttede interviewet med Mehdi, som dog ved lejligheden af interviewet havde et sidste ord:

Jeg vil gerne ønske alle mine Ezidi-brødre og søskende en glædelig Cejn/Helligdag, med håb om en lysere fremtid for os alle og må Gud og Tawisî Melek være med os alle sammen.

Kommentér via Facebook

kommentarer

2018-07-17T19:51:03+00:0014, december, 2012|Ezidi, Interviews, NYHEDER, RELIGION|
Websiden bruger cookies og analytics. Ok