Vi er kurdernes oprindelige religion – interview om ezidisme

De fleste har hørt om eksistensen af en religion ved navn Ezidi/Yezidi. Men de færreste ved, hvad den religion egentlig går ud på. Læs her interview med Dansk Ezidi-forening.

Af Medya Özvan

Tårer gør den gamle dames øjne våde, mens hun glatter sin serviet ud og rokker fra side til side til den intense orientalske musik, der bølges fra den anden side af rummet, alt imens en mand læser med lange mellemrum en historie op. Jeg befinder mig i lokale Brønshøj, nærmere Tingbjerg, hvor yezidierne – også stavet ezidier – er samlet for at mindes de 700 døde i bombeangrebene på en landsby med yezidier i 2007.

Da jeg blev stillet til opgave med at skrive om yezidierne, lå det mig langt ude at forstå mig på det. Jeg havde ikke godt kendskab til religion, der også blokerede min viden omkring religionen via en nedbrydning af internettet og Wikipedias muligvise utroværdige oplysninger. At det var en ældgammel religion, der havde sin tid før mennesker konverterede til Islam, kunne jeg kun forbinde med Zarathustra religionen, der også var kurdernes oprindelige religion. Det stod mig lidt uklart om det var den samme religion, ligheder eller to forskellige, selvom jeg mente jeg kunne finde nogle gamle memoer i min hjerne omkring yezidisme, jeg havde læst i fortiden, var jeg nu ikke så sikker på dem. Min nysgerrighed omkring dette måtte finde svar, der lige var ved at blive kvalte af spænding. Hvad er Yezidisme – også kaldt ezidisme?

En der bedre har forstand på – det er Yilmaz Yildiz, næstformand for Dansk Ezidi Kultur-Forening og Bahzad Mourad, formand sammesteds.

Beder til solen to gange om dagen
Hvad er yezidi-religionen?
”Yezidi-religionen er kurdernes ældste religion, der har eksisteret i flere tusinde år før både islam kristendommen og jødedommen kom til. Religionen findes kun blandt kurdere. Den findes ikke blandt andre nationer end den kurdiske. Den lever kun i Kurdistan,” pointerer Yilmaz.

”Dog gøres der undtagelser, da der også findes yezidier i de tidligere sovjetiske republikker så som  Armenien, Aserbadsjan, hvor de flygtede pga. krig og forfølgelse før og i 1890’erne og under 1. Verdenskrig, da mange armeniere og over 300.000 yezidier blev massakreret af det Osmanniske Rige.”

Hvad tror yezidierne på?
”Yezidierne tror på gud, og Tawisi Melek, englen, der er Guds stedfortræder og dermed symbolet på alt det gode i verdenen. For ezidiere er der ingen andre kræfter ved siden af gud.

Hvorfor beder i til solen 2 gange om dagen?
”Muslimer beder 5 gange om dagen, hos kristne går man i kirke. Ezidierne beder 2 gange om dagen. En gang ved solopgang og en gang ved solnedgang. Man tror på solen, og ilden, fordi de giver lys og varme til verden. Og resten af naturelementerne som vand, jord, og luft, der også giver liv.

Man ser solen og farverne i det kurdiske flag, hvor kommer det fra? Fra yezidi-religionen selvfølgelig,” konkluderer Yilmaz.

Zarathustra var yezidi
Er Zarathustra læren og Yezidi-religionen den samme?
”Mange tror, at ezidierne er en følge af Zarathustra. Men det passer ikke. Tværtimod er det omvendt. Zarathustra var selv en kurder med afstamning fra en kurdisk familie, og stammede fra en yezidi præstefamilie, der hedder ”pir”. Derefter sprang han ud af religionen og oprettede sin egen retning”.

Hvilke ligheder og uligheder er der mellem Zarathustra religionen og Yezidi religionen?
”Der er mange ligheder og uligheder. Hvor yezidi-religionens tilhængere kun findes blandt kurdere, har Zarathustra mange tilhængere i Indien, Iran og Pakistan, men ikke længere i Kurdistan. Altså Zarathustra er mere udspredt og har indtaget medlemmer fra andre folkeslag.

Yezidierne tror på engler. Forskellen er at man i Zarathustra-læren tror på to guder, Ahura og Mazda. I ezidi-religionen, som er en monoteistisk religion, tror man på en Gud og engler. Der findes ikke profeter.”

Yezidiers hellige bog brændt
Har yezidierne en hellig bog?
”Der har før været mange hellige bøger, før islam tvang kurderne til at konvertere til islam. Værkerne blev brændt. Ezidierne har to hellige bøger, ”Meshefa Res” (Sort Bog) og Kitab el Cilwe (Åbenbaringens Bog), som ezidierne pga. forfølgelser og pres udefra desværre ikke længere er i besiddelse af.

Af frygt for angreb og pres udefra, måtte de ty til den traditionelle mundtlige overlevering, således at de gik i arv og i århundreder blev bevaret af de religiøse lærde indtil man i de senere år, dvs. for ikke ret mange år siden, igen så småt er begyndt at nedfælde dem på skrift. Efter Islams komme til Kurdistan, ville yezidierne ikke acceptere den nye religion. Derfor flygtede de oppe på bjergene for at forsvare sig.”

Hvor mange Yezidier findes der?
”Man tror der er omkring 1, 2 mio-2 mio. yezidier på verdens plan. Yezidierne bor ikke tæt sammen, der er flere hundrede km afstand mellem dem, mange bor omkring Lalesh dalen i irakisk Kurdistan.”

Hvilke helligdage har i?
”Yezidierne har mange helligdage. De vigtige er Cejna Êzid, yezidi-festen, der finder sted i midten af december, Çarşema Sor, røde onsdag, i midten af april og pilgrimsrejsen Cimaye Şixadî til Lalesh dalen i irakisk Kurdistan, i begyndelsen af oktober.

Derudover er der nogle lokale helligdage, som f.eks. kun ezidier fra de pågældene områder fejrer; Eksempelvis er der en helligdag i Mardin, som hedder ”Batizmi. Det er kun ezidiere fra Mardin, der fejrer den op til nytår.

Man kan ikke konventere til Yezidisme
Hvilke regler skal man gå ind for hvis man vil være yezidi?
”Man kan ikke blive yezidi. Man optager ikke nogen udefra. Man skal blive født som yezidi. Det betyder dog ikke, at man er bedre end en fra en anden religion. Man respekterer alle religioner og  i yezidi-religionen er der derfor en bøn hvor man først beder for andre religioner og bagefter for sig selv.

Der findes et kastesystem i yezidi-religionen magen til det, der findes i Indien. Det består af tre kaster/klasser: Mirid (murit), sheik og pir. Alle tre klasser i fællesskab er fundamentet for eksistensen af yezidi-religonen. De forskellige kurdere i de forskellige klasser må ikke gifte sig med hinanden for at forsvare yezidi religionen mod andre religioner.”

Hvorfor må yezidier ikke gifte sig med ikke-yezidier?
”Fordi yezidier har oplevet så meget ondt fra visse fundamentalistiske muslimer vil de kendes ved dem, og derfor har man bygget en kæmpestor mur omkring sig selv i forhold til gifte sig. Personligt syntes jeg det er forkert, at man har isoleret sig så meget. Problemet er opstået ved at yezidierne er blevet presset til at konvertere til islam.”

Salat forbudt hos nogle yezidier
Det siges, at yezidier ikke må spise salat?
”Jeg spiser personligt salat og svinekød. Der er mange, der ikke spiser salat og svin, og det er måske smittet fra islam. Det kan være, at de er bange for muslimerne, og har nægtet sig adgang til at spise svin. Før i tiden var der mange svin på bjergene i Kurdistan, hvor man solgte svinene til kristne og byttede varer. Nu til dags vil folk sætte mange spørgsmål ved tingene. Der er to versioner, den 1.: Der var en yezidi-sheik, der blev smidt i en brønd i Mosul, hvorefter man kastede salat på ham.  Han blev dræbt.”

Yilmaz fortsætter

”2.: Yezidierne rejste ofte til Mosul med muldyr og æsler for at forhandle varer. Når de vendte hjem var der mange salatmarker omkring Mosul. Folkene var tit sultne, og de stjal salat, hvilket fortsatte i flere dage.”

Som enden på deres gerninger fortæller Yilmaz, at der ”til sidst var nogle arabere, der klagede til Yezidiernes overhoved. Der kom en fatwa, en religiøs dom, der forbød dem at spise salat. Det handler ikke om religion. Dvs. at der ikke findes en religiøs tekst omkring at man ikke må spise salat. Efterhånden er yezidierne blevet opdraget til ikke at spise salat. Når hele landsbyen ikke spiser salat, kan du heller ikke spise salat.”

Hvordan er den politiske situation?
”Mange ezidier i Sydkurdistan er utilfredse med forholdene. De lever under kummerlige forhold og føler sig presset mellem den kurdiske regering og centralregeringen i Bagdad, da de ezidiske områder som Shingal og Shexan hører under den irakiske regering i Bagdad. Med Paragraf 140 kæmper kurderne stadig for at få ledelsen og styringen af byerne som Kirkuk, Shengal, Shexan tilbage.”

Yezidisme forbudt i Tyrkiet
Hvad med Syrien og Tyrkiet?
”Yezidier i Syrien lever også under kummerlige forhold. Regimet i Syrien anerkender ikke kurderne som et folk. Der er ca. 300.000 kurdiske statsløse og de betragtes som flygtninge, men får heller ikke flygtningestatus. Blandt dem er der mange Yezidier. Der er meget pres på Yezidierne, hvilket også har gjort at de har flygtet til Europa i dag.”

”I Tyrkiet er yezidi-religionen forbudt. Der bliver set ned på yezidierne, fordi man betragter dem som hedninge, fordi de ikke er muslimer. Tyrkiet accepterer ikke yezidisme pga. to ting, 1. de har bibeholdt kurdisk kultur, sprog og historie, da det var kurdernes oprindelige religion. 2. de var kurdere som resten af kurderne.”

Hvad gør I som forening for at få anerkendt ezidi-religionen som religion i Danmark?
”Vi ønsker at udsprede kendskabet til ezidi-religionen. Vi har vores egen kultur og for at vedligeholde denne kultur, er det vores grundlag at lære vores børn deres kultur. Vi giver også mulighed for at skabe kontakt. Lærer hinanden at kende. Fællesskab. Der er nogle ting vi fejrer privat og nogle ting vi fejrer med alle kurdere”.

Kommentér via Facebook

kommentarer

2018-07-17T19:52:38+00:0016, august, 2010|Danmark, Ezidi, Interviews, Kurdistan/Verden, NYHEDER, RELIGION|
Websiden bruger cookies og analytics. Ok