Hasan Gürarslan: ”Indtil mødet med guvernøren havde jeg set mig selv som tyrker. Først efter mødet med guvernøren begyndte jeg at blive bevidst om min kurdiske identitet. Jeg begyndte at hade mig selv, fordi jeg havde troet på løgnene om, at kurdere ikke var et selvstændigt folk.”

Hasan Gürarslan – også kendt som ”Onkel Hasan” i PKK-kredse – døde i morges. Han blev 79 år og døde af lungekræft. Gürarslan var aktiv i en lille kurdisk forening i København.

”Onkel Hasan” blev født i en alevi-kurdisk familie i Elbistan i Maraş-provinsen i tyrkisk Kurdistan. Den kurdiske familiefar havde hele syv børn. Dengang var ”Onkel Hasan”s sprog streng forbudt.

Det Tyrkiet, som general Atatürk oprettede i 1923 beroede på idéen om ‘et land, et flag, et sprog, et folk’, tyrkerne. Der skulle ikke være plads til etniske minoriteter. Kurdisk sprog, klædedragter og andre kulturelle udtryk, selv ordene ‘kurder’ og ‘Kurdistan’, blev forbudt. Således måtte besøgende slægtninge ikke tale kurdisk med deres fængslede familiemedlemmer, selvom de ikke kunne andet sprog. I skolen lærte kurdiske børn, at de ikke fandtes.

”I skolen havde jeg lært, at kurderne ikke var et selvstændigt folk med eget sprog og kultur, men ’bjergtyrkere’ med en særlig tyrkisk dialekt,” fortalte Gürarslan i et interview med Arbejderen.

Døtre tilsluttede sig PKK

I 1990’erne brændte det tyrkiske militær op til 3000 kurdiske landsbyer ned og fordrev dermed 2-3 millioner af kurdere fra deres hjem.

I januar 1994 kom turen til Gürarslans hus.

”Huset var uerstatteligt for mig. Det var gået i arv igennem generationer. Nedbrændingen var et helvede. Alle mine minder var væk,” sagde han.

Da ”Onkel Hasan” forgæves prøvede at søge retfærdighed hos den lokale guvernør, blev han skuffet. Han blev endnu engang påmindet om undertrykkelsen af kurderne.

”Indtil mødet med guvernøren havde jeg set mig selv som tyrker. Jeg havde altid været tro mod den tyrkiske præsident Atatürk og var i årevis medlem af Socialdemokratiet,” sagde Gürarslan til Arbejderen. ”Først efter mødet med guvernøren begyndte jeg at blive bevidst om min kurdiske identitet. Jeg begyndte at hade mig selv, fordi jeg havde troet på løgnene om, at kurdere ikke var et selvstændigt folk.”

Som forfulgt kunne han ikke længere blive i Tyrkiet. ”Onkel Hasan” flygtede et halvt år senere i et bagagerum til Danmark. I 1997 fik han politisk asyl i Danmark.

Senere kom hans familie også herop. Men to af hans døtre valgte at tilslutte sig PKK’s væbnede kamp.

Fængslet i PKK-sag

Den 18. september 2012 blev ”Onkel Hasan” som 71-årig anholdt af dansk politi under en razzia, der gik under kodenavnet ”Operation Batman”.

Sammen med flere andre mænd var han sigtet for at have indsamlet 67 millioner kroner og formidlet op til 140 millioner til PKK fra Danmark. De nægtede alle sig skyldige. I oktober 2014 blev mændene så frikendt, fordi de “ikke var klar over, at pengene kunne gå til PKK.”

”Onkel Hasan” var den ældste af de anholdte og protesterede ved at tage et særligt middel i brug.

”Jeg respekterer retten men vil sultestrejke til min død efter det her,” sagde han.

Den 15. juni 2016 fik ”Onkel Hasan” så fire års fængsel, efter han af et nævningeting ugen inden blev fundet skyldig i at have indsamlet 4,5 mio. kr. ind til fordel for PKK. Tre år og ni måneder blev dog gjort betinget, fordi han allerede havde afsonet dem, mens han sad varetægtsfængslet. Han slap dog for udvisning til Tyrkiet.

”Onkel Hasan” opfordrede altid de danske kurdere til at støtte den kurdiske sag mere. Samtidig kritiserede han også, at sagen tilsyneladende ikke kunne tiltrække så mange, som den kunne i 1990’erne.

Under en demonstration den 8. juni sidste år var cirka 40-50 personer mødt op for at støtte de fængslede mænd i PKK-sagen. Der bor ca. 40.000 kurdere i Danmark. Heraf menes det PKK-sympatiserende miljø at udgøre ca. 10% – ud fra det antal, der er medlemmer af deres foreninger og kommer til deres demonstrationer.

Se interview med “Onkel Hasan” om PKK-sagen (Af Ünsal Turan):

Kommentér via Facebook

kommentarer