Ja-siden fik op til folkeafstemningen 486 timers taletid på national tv, mens Nej-siden fik 45,5 timer.

Foto: Wikimedia Commons

OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) kritiserer folkeafstemningen i Tyrkiet for at have været præget af en “ensidig mediedækning og begrænsninger i de grundlæggende frihedsrettigheder”, hvilket har skabt ”ulige vilkår”.

“Folkeafstemningen fandt sted i et politisk klima, hvor fundamentale friheder, som er afgørende for en ægte demokratisk proces, blev forhindret som led i undtagelsestilstanden,” konkluderer observatørerne fra OSCE.

Ja-siden fik op til folkeafstemningen 486 timers taletid på national tv, mens Nej-siden fik 45,5 timer – ifølge Politiken. Cirka 200 kritiske journalister er fængslede og de fleste kritiske medier er lukkede eller overtaget af præsident Recep Tayyip Erdogan.

Tyrkerne kunne stemme for eller imod 18 forfatningsmæssige ændringer, der skal ændre Tyrkiet fra en parlamentarisk styreform til en præsidentiel én af slagsen og samtidig give præsidenten væsenlige mere magt. Med 51,4% af stemmerne blev det til et “ja”.

Kemal Kilicdaroglu, leder af oppositionsparti Republikansk Folkeparti (CHP) har afvist resultatet, fordi Det Øvre Valgråd (YSK) har accepteret stemmesedler uden gyldige stempler.

Erdogan har afvist kritikken som ”uacceptabel” og OSCE-rapporten som ”forudindtaget”.

De tyrkiske myndigheder henviser til, at en af observatørerne, den tyske parlamentariker Andrej Hunko er blevet set med PKK-flag i sit hjemland. PKK regnes for en terrororganisation i Tyrkiet og EU, mens mange kurdere støtter den kurdiske organisation.

”Hvordan kan man forvente objektivitet” fra Hunko, spørger den tyrkiske udenrigsminister Mevlut Cavusoglu.

Kommentér via Facebook

kommentarer