Vestegnen: Hvordan kan børn af PKK’ere og Peshmerga tilslutte sig IS?

Af Deniz Berxwedan Serinci

Foto: Yasar Olgun med to døtre

Jeg har kendskab til en kurdisk far på Københavns Vestegn. Faren, der stammer fra Konya i Tyrkiet, er tilhænger af Kurdistans Arbejderparti (PKK), mens hans egen datter har tilsluttet sig Islamisk Stat (IS) i Syrien.

I sidste uge blev jeg overrasket, da jeg fandt ud af, at en nu formentlig afdød dansk-kurdisk IS-kriger – også på Vestegnen, og også fra Konya – er svigersøn til en af mine bekendte. Sidstnævnte er tidligere Peshmerga, altså kriger i irakisk Kurdistan.

Både PKK og Peshmerga kæmper morgen og aften mod IS med livet som indsats.

Hvordan kan børn af PKK’ere og Peshmerga tilslutte sig IS?

Hvorfor er cirka hver femte IS’er fra Danmark kurder?

Ifølge Yasar Olgun, der på tiende måned leder efter sine to døtre Leyla og Hazal, er IS dygtige til i deres propagandamateriale at understrege, at de ikke er imod kurdere. Det var – ifølge ham selv – det, der også tiltrak hans kurdiske døtre, der i maj 2016 forlod Danmark for at tilslutte sig den islamiske bevægelse.

”IS’ budskab er; Vi har skabt en islamisk stat, hvor vi lever på islamisk vis. ’De vantro angriber og vil ødelægge vores stat. Vores kamp er imod de vantro’,” siger Olgun, der stammer fra Kuşça (Hacilaro) i Konya. ”De nævner ikke kurdere, tyrkere, arabere.”

IS spiller på religion – ikke etnicitet

Ser man på IS’ tidligere engelsksprogede månedsmagasin Dabiq, så skelner organisationen skarp mellem kurderne som et muslimsk folk og ”vantro” og ”kommunistiske” organisationer som PKK.  IS lægger i magasinet ikke vægt på etnicitet, men på den fælles islamiske religion. De dræbte kurdere fra PKK, Peshmerga og Folkets Forsvarsenheder (YPG) kaldes ikke ”kurdere”, men for ”vantro”.

Og det appellerer til kurdere, der først og fremmest går op i religion og ikke etnicitet.

Netop det sidste var heller ikke det, den højest placerede dansker i IS, kurderen Rawand Taher, gik mest op i. 28-årige Taher, der stammer fra Hewlêr i irakisk Kurdistan, boede på Nørrebro og endte sine dage i IS’ hovedby Raqqa, da en amerikansk drone dræbte ham den 7. december 2015.

Læs også: Hver femte IS’er fra Danmark er kurder

Kigger man i Tahers Blå Bog fra Frederiksberg Gymnasium nævnes der intet om den kurdiske baggrund. Til gengæld nævnes religiøse hentydninger eller ord, som ”Koranen”, ”Islamiske Stat”, flere gange.

David Udsen, der gik i klasse med Taher fra 2003 til 2006, husker heller ikke, at klassekammeraten nævnte sin kurdiskhed.

”Han talte ofte om islam, ikke etnicitet,” siger Udsen.

Næsten alle IS’er kommer fra Konya

Ud af de 20-25 danske kurdere i IS, stammer de cirka 20 fra Konya i Tyrkiet.

Psykoterapeut Ahmet Demir er selv fra Kuşça (Hacilaro) i Konya og har mange års erfaring med at arbejde med indvandrere fra hjemegnen.

At de unge næsten altid stammer fra Konya, forklarer Demir således:

”Konya har længe været de religiøse partiers højborg.”

Politisk islams nestor i Tyrkiet, Necmettin Erbakan var eksempelvis opstillet fra Konya.

Men i sidste ende handler det ifølge Demir ”ikke mest om religion, men mere om psykosocial baggrund.”

Alle dansk-kurdiske IS’ere, som jeg har undersøgt de sidste tre år, har haft et stort brud i familien. Den enes mor begik eksempelvis selvmord, da hun var lille.

”Når de unge har en overfladisk viden om kurdiskhed, når de er rodløse, har haft smerter, har mistet den ene forælder, så møder de nogen som IS, der er retorisk meget stærke,” forklarer Demir. ”IS er virkelig i stand til at kontakte folk, og få folk til at bevæge sig imod dem.”

Hvis den unge traumatiserede person bebrejder den ene forælder for smerterne, kan han/hun straffe forælderen ved at gå over til IS. Det er en kæmpe ydmygelse for moren eller faren, som ofte sympatiserer med IS’ fjende, nemlig PKK eller Peshmerga.

”På baggrund af de smerter i deres opvækst, bruger de unge IS som en selvbehandling, altså afstraffelse af deres forældre, fordi forældre har ofte den modsatte overbevisning, politisk og religiøst,” som Demir siger.

Fordel for IS med kurdiske medlemmer

Der har altid været mange kurdere med i IS. Der er angiveligt en hel kurdisk bataljon i IS, ved navn Salahaddin Eyyubi-bataljonen. Den er opkaldt efter historiens formentlig mest kendte kurder og islamiske ikoner, Saladdin, der fordrev Richard Løvehjerte og korsfarerne fra Jerusalem ved slaget om Hattin i 1187.

I sidste uge blev en af IS’ ansvarlige i det aktuelle slag om millionbyen Mosul i Irak dræbt. Han var kurder, hed Qidar Aqrawi, også kendt som Abu Salman al-Kurdi.

En af IS’ topkommandanter under slaget om Kobanê i efteråret 2014, var også kurder, Abu Khattab al-Kurdi.

En anden kendt person, var den 25-årige fodboldmålmand, kurdiske Kiwan Mohammed, der meldte sig under IS’ faner, tog til Kobanê i 2014, og blev dræbt der.

Når IS tilsyneladende selv går efter at få kurdiske medlemmer, hænger det ifølge Demir sammen med, at jihadisterne er bevidste om, at kurderne er dygtige på slagmarken.

”Kurderne har en tendens til i deres historik at være gode krigere. Når kurderne går op i noget, så gør de det helhjertet, ikke halvhjertet. Det ved IS,” siger psykoterapeuten.

Desuden kan IS bruge kurdiske medlemmer til at oversætte opsnappede radiomeddelelser fra kurdiske militser i Irak og Syrien, forklarer Demir.

Den islamistiske organisation forsøgte i 2014 at bruge dets kurdiske medlemmer til at infiltrere YPG i Syrien. YPG opdagede dog IS-folkene, der var klædt ud i YPG-uniformer.

Kommentér via Facebook

kommentarer