Ca. 40 personer – ud af de 40.000 kurdere i Danmark – mødte op for at støtte ti mænd udenfor Østre Landsret i PKK-sag.

Foto: Charlie Breindahl

40-50 personer var i dag mødt op for at bakke op om de ti kurdere udenfor Østre Landsret, hvor der blev afsagt kendelse i sag om indsamling til PKK.

Flere danske politikere fra Enhedslisten og SF holdt tale, heriblandt Søren Søndergaard. Han sagde blandt andet:

“Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt.”

Sagen drejer sig om, at 10 danske kurdere var anklaget for at have indsamlet penge til Kurdistans Arbejderparti (PKK), der anses for at være en terrororganisation af EU og USA.

De 10 blev anholdt i september 2012 og frikendt to år efter, da retten fastslog, at mændene ikke kunne findes skyldig i at finansiere PKK, da de indsamlede penge til tv-stationen Roj-TV, før kanalen blev fundet skyldig i at støtte PKK i januar 2012. Dermed kendte de ikke til “forholdet mellem Roj-TV og PKK.”

Ifølge Østre Landsret’s pressekontakt og Politiken var 40-50 personer mødt op til demonstrationen.

Der bor ca. 40.000 kurdere i Danmark. Heraf menes det PKK-sympatiserende miljø at udgøre ca. 10% – ud fra det antal, der er medlemmer af deres foreninger og kommer til deres demonstrationer.

Kommentér via Facebook

kommentarer