Hvorfor er han stadig så populær, Kemal Sunal – her 16 år efter sin død?

Af Deniz Serinci

Kemal Sunal (1944-2000) spillede med i 87 film fra 1972 til 1999. Sunal opnåede stor succes blandt Tyrkiets biografgængere og var især kendt under navnet Şaban, et navn, der går igen i mange af hans film.

Stadigvæk den dag i dag gensendes hans 30-40 år gamle film på tyrkisk tv. Bedsteforældre, mødre, fædre, børn, børnebørn samles om tv’et og griner. Hvorfor er han egentlig så populær?

Fordi han med sin karakter afspejlede den almindelig borgers problemer i 1970’erne og 1980’erne. I næsten alle film spiller Sunal den fattige, naive, lidt dumme, men altid godhjertede og uheldige mand, som prøver at opnå succes, ofte i storbyen, som han er ankommet til fra landsbyen.

I alle hans film fortæller han os om os selv.

-Hvem vil ikke gå fra at være underbetalt skraldemand til rig sangstjerne, som i ”Çöpçüler Kralı”?

-Hvem vil ikke finde guld og blive stenrig, som i ”Salak Milyoner”?

-Hvem vil ikke gå fra at sælge vandmeloner til at blive velbetalt fodboldstjerne, som i ”İnek Şaban”?

-Har vi ikke alle oplevet at blive drillet/negligeret indenfor en branche for en dag at ende (eller ønske at ende) som kongen indenfor samme branche, så selv vores modstandere tager hatten af for os, som i ”Çöpçüler Kralı, Gol Kralı, Kapıcılar Kralı, Bekçiler Kralı”?

-Hvem kan ikke genkende den dovne skoleelev i sig selv, som Şaban i en række af ‘Hababam Sınıfı’-filmene om skolens værste klasse.

Kort og godt: Kemal Sunal var alle. Han afspejlede alle.

Flere af hans film har den pointe, at man ikke ukritisk skal følge autoriteter. Sidstnævnte var eksempelvis spillet af Şener Şen, den evigt snu, falske, uærlige og bedrageriske person, der tyranniserer Sunal i en række film, fx ”Kibar Feyzo”, ”Çöpçüler Kralı”, ”Tosun Paşa”, osv.

Men Sunal ender altid med at sætte despoterne, typisk ”ağa”, landsbyens magtfulde mand, på plads.

I ”Davaro” gør han oprør imod ağa, som beboerne står i gæld til og derfor ikke tør sige imod. Ağa kræver, at ”Memo” (Sunal) hævndræber ”Sülo”, fordi sidstnævnte har dræbt Memo’s far. Hvis Memo dræber Sülo, så har han ifølge landsbyens normer reddet sin ære (”şeref”). Men Ağa’s sande hensigt er at få dræbt Sülo, så ağa kan tage hans kone. Memo indser dette og nægter at dræbe Sülo. Sunal/Memo går direkte imod ağa med ordene:

”Man redder ikke æren ved at skyde mennesker. Man redder heller ikke æren ved at tage hjælpeløse, stakkels kvinder.”

Derefter betaler Memo landsbyens gæld til ağa og frigør dem dermed økonomisk fra den magtfulde tyran.

Sunal døde 55 år gammel den 3. juli 2000 på grund af et pludselig hjerteanfald, lige inden han skulle stige på et fly på vej til en filmoptagelse. Men hans film og humor vil altid leve videre.

Kommentér via Facebook

kommentarer