Det kendte dansk-kurdiske band Li Dinê har afholdt en velbesøgt koncert i Moskva.

Foto: Li Dine’s side

“For første gang lykkedes det os at holde den største kurdiske musik koncert i Moskva. Et stort publikum bestående af kurdere og russere deltog i koncerten,” siger Gare Sazkar, et medlem af bandet, til Rudaw

“Efter en vellykket optræden i Moskva, vil vi holde en lignende koncert i Tyskland og synge flere nye kurdiske numre,” tilføjer Sazkar.

På kort tid har Li Dinê formået at nå ud til mange fans i Europa og Kurdistan.

Li Dinê blev dannet i slutningen af 2009. Bandet består af tre medlemmer, nemlig sangskriveren og rapper Samuel Bewar Sindi, komponisten og sangeren Rewan Riko og hans far Gare Sazkar, der råder over et repertoire på utallige, klassiske kurdiske sange.

Deres første single ”Were, were yarê” (Kom, kom skat) udkom i maj 2010 og siden har de optrådt til live koncert på SPOT festivalen i Århus og Ghettoblaster-festen i København.

Li Dinê blander mellemøstlig (kurdisk) folkemusik med vestligt, hip hop, og moderne R’n’B produktioner med elementer af house og rock. En blanding, som Li Dinê har beskrevet som Hemereng, et gammelt ord, der betyder, at man kombinerer alle farver.

Kommentér via Facebook

kommentarer