Kan du præsentere dig selv?

Mit navn er Fadel Juanmiry. Jeg er 26 år. Jeg er født i en flygtningelejr i Romadi i Irak, men kommer oprindeligt fra Kermanshah i den kurdiske del af Iran. På grund af min families politiske kamp, måtte vi i 1979 flygte fra Iran lige efter den islamiske revolution i landet.

Hvad er din uddannelse?

Jeg læser kommunikation og kultur på Roskilde Universitetscenter. Før jeg kom til Danmark havde jeg en studentereksamen, men den kunne jeg ikke bruge til noget herhjemme.

Hvad laver du for tiden?

Jeg arbejder fuldtid for Dansk Institut for Menneskerettigheder. Her har jeg at gøre med afviste asylansøgere, der har fået afslag. Jeg tager sagen til Flygtningenævnet for at skaffe dem asyl. Derudover er jeg observatør for en ung person på 22 år, som på grund af sygdom ikke kan tage vare på sig selv. Jeg er ansat af Københavns kommune og jeg skal motivere ham til at finde et bijob.

Vi hører dig tale forskellige sprog. Hvor mange sprog taler du?

8. Dansk, engelsk, kurdisk, svensk, norsk, arabisk, persisk og spansk.

Det må du lige uddybe.

Dansk, engelsk og kurdisk siger sig selv. Persisk, fordi jeg er kurder fra Iran. Arabisk, fordi jeg er født i Irak. Svensk og norsk, fordi jeg har brugt det som led i mit arbejde i lufthavnen. Alle disse sprog kan jeg flydende. Derudover kan jeg spansk på forhandlingsniveau.

Hvad har været din største bedrift?

At jeg var kandidat til kommunalvalget i 2013. Det at komme ud og markere sig selv for sager, hvor jeg længe har villet gøre en forskel. Især ville jeg gøre en forskel for alle dem, der føler sig udenfor samfundet. Jeg ønsker et København, der ligegyldigt hudfarve, etnicitet og baggrund, giver alle og enhver mulighed for at udfolde sit unikke potentiale og skabe den fremtid, den enkelte bestræber sig efter.

Hvad ser du i tv?

Normalt ser jeg mest nyheder, men ind imellem også film og fodbold. Jeg kan godt lide at se debatterne om samfundsforhold, fx integrationsdebat, hvor jeg dog ikke er glad for tonen.

Hvorfor ikke det?

Der er ikke tvivl om, at vi har problemer: stigende arbejdsløshed, stigende tendens til at unge havner i kriminalitet, mange laver ikke noget, stigende tendens til at mange familier med indvandrerbaggrund bliver fattigere. Men tonen i Danmark er ikke positiv, modsat andre lande. Herhjemme dyster 2,3 personer nærmest og det bliver nærmest til et slagsmål. De offentlige debattører skaber et ’os’ og ’dem’, hvilket igen skaber barrierer for hvor meget danskere og nydanskere kan komme hinanden ved.

Hvad er dit motto?

Det handler aldrig om du kan, men det handler altid om du vil.

Hvem er dit forbillede?

USA’s præsident Barack Obama. Han har trods sin opvækst, formået at kæmpe for forandring og vist at det kan lade sig gøre. En sort kan nå så langt og blive verdens mest magtfulde menneske. Det overbeviser mig om, at det kan lade sig gøre. Det kan være svært, men det er en udvikling.

Hvilken bog læser du nu?

“The End of History and the Last Man” af Francis Fukuyama og Dr. Qasimlos biografi; Det motiverer en til at se positivt på verden og overbeviser om, at alt sagtens kan lade gøre.

Hvad får dig til at grine?

Hygge med venner og kurdiske fester.

Yndlingsrejsemål?

New Zealand. Det skal blive til en realitet i løbet af et par år, håber jeg. Jeg vil besøge dette fantastiske land, hvor to af mine brødre, fætre og kusiner bor.

Kommentér via Facebook

kommentarer