33 årsdag for Çorum-massakre: Sårede alevier blev bragt til hospital, hvor de blev tortureret og dræbt. En alevi-præst blev smidt i en bageovn. 

I maj 1980 opstod der angreb på alevier i byen Çorum, tæt på Sortehavet. Angrebene opstod efter at en politiker, Gün Sazak fra det ultranationalistiske MHP (Nationalistisk Aktionsparti) blev dræbt 27. maj 1980 ved et attentat udført af venstreorienterede aktivister i det vestlige Tyrkiet.

De islamistiske nationalister i Çorum rettede derefter deres vrede mod alevierne og råbte:

Kana kan, intikam! (Blod for blod, hævn!)
Ya kan kusturacağız, ya tam susturacağız! (Enten får vi dem til at kaste blod op, eller også bringer vi dem helt til tavshed!)
Kanımız aksa da zafer İslâmın! (Om så vi vil miste blod for det, så vil islam sejre!)

Herefter gik de til angreb  på Çorum’s alevi-kvarterer, og overfaldt alevi-landsbyfolk på landeveje. Våbenlagre i Çorum blev på mystisk vis tømt og efter massakren fundet hos idealister. Alevier som blev såret under angreb, og som blev flyttet til det såkaldte SSK-hospitalet, blev her udsat for tortur og dræbt. SSK-hospitalet var under hele massakren kontrolleret af islamistisk-nationalistiske militante. Det berettes i Çorum at en alevi-dede (religiøs leder) var blevet dræbt og brændt i en bageovn. En af gerningsmændene menes efterfølgende at være ”flygtet” til Danmark.

Der bor i dag mange alevier fra Çorum i Danmark, og mange af dem har familiemedlemmer eller anden tilknytning til ofre fra massakren. Massakren resulterede i at der officielt døde 57 mennesker og at Çorum by blev opdelt i alevi og sunnittiske områder.

Hasan Semiz, som var aktiv i alevi-miljøet i Randers, var i Çorum under begivenhederne i 1980 og berettede om sine oplevelser til Deniz B. Serinci i marts 2009.

Hasan Semiz beskrev, at alevi-butikker blev ødelagte og nedbrændte, folk var flygtet, andre var døde, ”de nedbrændte min fasters hus, de dræbte mænd og kvinder, voldtog kvinder, de dræbte alle slags demokrater, heriblandt liberale sunnitter.”

Den dengang 18-årige Semiz husker tydeligt, hvorledes tre af hans bekendte blev dræbt af deres kollegaer. De var taget på deres rengøringsarbejde og rygtet havde spredt sig om, at de var alevier. Den samme dag skulle Semiz’s egen far også tage på arbejde samme sted, men blev advaret af sine børn, hvorefter han blev hjemme. Ifølge Semiz fik familien senere oplysninger om, at islamister også havde spurgt efter hans far den dag.

Historisk fjendskab

Alevisme er en uortodoks blandingsreligion med elementer fra islam og de østlige religioner shamanisme og zarathustrisme. Alevisme er grundlagt af guruen Hadj Bektash i det 12. århundrede. De dyrker imam Ali, som var fætter til den islamiske profet Muhammed. Alevierne lægger mindre vægt på Koranen og overholder ikke nogle af islams fem søjler, som foreskrevet i sunni- og shiaislam.

I flere årtier har alevier været indblandet i voldsomme kampe med sunnier i Tyrkiet. I 1970 og 80’erne frygtede mange ortodokse muslimer, at de venstreorienterede alevier havde en kommunistisk dagsorden og tilstræbte et sekulært Tyrkiet, mens islamister helst så muslimske værdier spille en større rolle. De blodige begivenheder i Çorum skal blandt andet ses på den baggrund.

I 1993 satte nogle islamister ild til et hotel i byen Sivas. Her havde over 30 alevi intellektuelle samlet i på et hotel og inviteret den ateistiske forfatter Aziz Nesin. Byens islamister anså det for en stor provokation, da Nesin havde oversat Salman Rushdie’s bog ”De sataniske vers” til tyrkisk. En bog der bragte Rushdie en dødsdom på grund dens islamkritiske indhold. 33 alevier omkom i flammerne. Der gik 8 timer, før de allerede tilstedeværende soldater greb ind. Den vrede menneskemængde blev opildnet af byens islamistiske borgmester og politi havde tydeligvis havde taget islamisternes parti. I marts 2012 droppede retten i Tyrkiets hovedstad Ankara sagen mod gerningsmændene bag branden på Madimak-hotellet i 1993, fordi sagen er blevet juridisk forældet.

Udover Çorum, blev alevier angrebet i byerne Kahramanmaras i 1978, Malatya i 1979, Sivas i 1993 med over hundredvis af dræbte. Ofte var sikkerhedsfolkene dengang infiltreret af fascister, der beskyttede gerningsmændene, De Grå Ulve og det ultranationalistiske parti MHP.

Kilder: D. B. Serinci, Gökhan Seren, Hasan Semiz, Wikipedia

Kommentér via Facebook

kommentarer