Lige nu er vaccinen mod livmoderhalskræft gratis for alle piger født i 1985-1992. HPV-vaccinen beskytter mod to typer af HPV, der begge er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Af Sultan Sahin

Vaccinationen er gratis for denne målgruppe indtil udgangen af 2013. Det tager seks måneder at få alle tre vacciner, og det kræver, at man får sit første stik senest i juni måned, hvis man vil benytte sig af tilbuddet.

Stikket gives i armen eller låret, hvor andet og tredje indsprøjtning gives henholdsvis to og seks måneder efter den første. Man kan blive vaccineret hos sin egen læge.

Hvordan beskytter vaccinen?

“Vaccinen beskytter mod infektion med HPV. Når man bliver vaccineret, danner kroppen et forsvar mod virus. Hvis kroppen senere bliver smittet med HPV, vil kroppen bekæmpe virus, før man udvikler celleforandringer og i værste fald livmoderhalskræft,” står der beskrevet i en folder fra Kræftens Bekæmpelse mod livmoderhalskræft.

Efter vaccinationen kan der opstå kløe, ømhed, smerter og hævelse på det område, hvor man er blevet stukket.

Kommentér via Facebook

kommentarer