Kræften er kommet for at blive, og efterhånden bliver billedet af kræftramte børn, kvinder og mænd et almindeligt billede i samfundet. Vi kender næsten alle en, som har været ramt af kræft eller som engang har fået diagnosen. Fremtiden ser dog ikke dyster og ”kræftfuld” ud. Vi kan nemlig uden de store omkostninger og besværligheder justere på det stigende tal om kræftramte.

Kroppen danner såkaldte ROS og RNOS, der er særlig kræftfremkaldende, idet det kan ødelægge DNA, proteiner, celler osv. Hvorfor kroppen danner kræftfremkaldende stoffer, virker skræmmende, men det er enkelt nok: de ødelæggende stoffer er en del af kroppens immunsystem, hvor det angriber og ødelægger bakterier i kroppen (som følge af en infektion), hvormed kroppen på uskadelig vis får forbrugt de dannede kræftfremkaldende stoffer. 

Eksempelvis kan ultraviolet lys fra solen og solarium give ophav til dannelse af ROS, hvilket er problematisk. ROS vil nemlig begynde at virke på omkringliggende celler, cellernes DNA osv. Kroppen kan nemlig ikke fjerne den dannede ROS. I stedet har kroppen sin egen forsvarsmekanisme; den kan føre til, at de beskadige celler dør inden de begynder at sprede sig og blive til en kræft-celle. Men hvis eksponeringen (påvirkningen) er stor og det samme sted eksponeres i en længere periode kan kroppens forsvarsmekanismer ikke følge med, og der vil dannes flere kræftceller, end kroppen kan nå fjerne. Dette vil føre til at kræftcellernes celledeling vil løbe løbsk, og der kræves kræftbehandling for at stoppe kræftcellerne i at dele sig.

Beskyt dig selv mod kræft

Dannelsen af kræftceller er særlig afhængig af eksponeringsgraden og eksponeringstiden, dvs. at de faktorer, der medfører at en celle udvikler sig til en kræftcelle, er: tiden, altså hvor længe cellen bliver udsat for ”det giftige stof”, og mængden, altså i hvor stor en omfang cellen bliver udsat for stoffet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på følgende:

  • Alkohol kan medføre kræft i: mund, spiserør, tyktarm og lever
  • Kød fremmer kræft i: tyktarm
  • Fedt kan medføre kræft i: lunger, tyktarm og bryst
  • Salt kan medføre kræft i: mavesækken
  • Salt er afhængighedsdannende og det er allerede vigtigt at justere på mængden af indtaget salt i barndommen. Det er vigtigt for forældre at være opmærksom på dette.
  • Β-caroten tilskud (A-vitamin tilskud) øger risikoen for lungekræft blandt rygere (store rygere)
  • Fibre (kornprodukter) beskytter kræft i: tyktarm
  • Frugt og grønt beskytter kræft i: mundhule, mave, tyktarm, lunger, prostata og spiserør
  • C-vitamin og E-vitamin (antioxidanter) er særlig vigtige i forsvaret mod kræft

Det ovenstående SKAL ikke skræmme en fra at spise eller drikke de nævnte ting. Det er vigtigt som beskrevet under ”Kroppen danner selv kræftfremkaldende forbindelser”, at man ikke indtager det samme for mange gange over længere tid eller sagt på anden måde: at man ikke eksponerer sin krop for de samme ”giftige stoffer” i for lang tid og i for stor omfang.

FAKTA

Forekomsten af kræft er steget meget de seneste årtier. Antallet af nye kræfttilfælde er steget fra godt 9.000 i 1940’erne til 35.563 i 2010 ifølge den nyeste opgørelse fra cancerregistret i Sundhedsstyrelsen. Det er også værd at nævne, at en danskers risiko for at få en kræftdiagnose inden 75 års alderen er 34 % for mænd og 33 % for kvinder ifølge tal fra 1998-2002. Disse oplysninger giver en god grund til, at man tager hold om den stigende forekomst af kræft blandt befolkningen.

Kommentér via Facebook

kommentarer