Med julen fejrer kristne Jesus’ fødsel. Men også i Islam er Jesus en elsket og respekteret profet. Koranen nævner Jesus ved navn 25 gange, mens Muhammeds navn kun nævnes 4 gange.

Af Deniz B. Serinci

Med julen fejrer kristne Jesus’ fødsel. Men også i Islam er Jesus en elsket og respekteret profet.

I islam anses Jesus for at være en profet og budbringer af Guds budskab gennem ”Injil”, altså Det Nye Testamente.

Koranen nævner Jesus ved navn 25 gange, men den kun nævner Muhammed ved navn fire gange. Mange muslimer mener, at Jesus vil vende tilbage til jorden ved dommedag at genoprette retfærdighed.

Den store forskel på islam og kristendommens syn på Jesus, kaldt Isa i Koranen, er at han ikke er Guds søn ifølge muslimerne, men en profet som andre.

”Han (Gud) har ikke avlet, og Han er ikke avlet” (Sura 112,3).

Det afvises også, at han skulle være blevet korsfæstet:

”De sagde: “Vi har dræbt Messias, Jesus, Marias søn, Guds udsending” – men de dræbte ham ikke, og de korsfæstede ham ikke. Det forekom dem blot således” (4,157).

””Herre!” sagde hun. “Hvordan kan jeg få et barn, når ingen mand har berørt mig?” Han sagde: “Sådan er det. Gud skaber, hvad Han vil. Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot til den: ’Bliv til!’, og så er den til.” (3, 47).

Ifølge Koranen blev Jesus altså til ved Guds ordre, og ikke ved at Gud gjorde Jomfru Maria gravid vha. ”Helligånden” som i Kristendommen.

Derudover er der masser af gode ord om Jesus i islams hellige tekst:

”Hans navn er Messias, Jesus, Marias søn. Han vil være højt agtet i denne verden og i den hinsidige, en af dem, der bliver bragt nær.” (3,45).

Ifølge religionssociolog Sherin Khankan, som er muslim, er Jesus:

”Ifølge islam..en elsket profet, hvis navn nævnes utallige gange i Koranen. Hans uselviskhed, ubetingede rummelighed og villighed til at ofre sig for andre er det, jeg værdsætter mest ved profeten Jesus.”

”Jesus så altid det højeste potentiale i det andet menneske. Den fremmede, den kriminelle, den syge, den prostituerede alle var betydningsfulde og værdifulde. Herved tildeler han begrebet næstekærlighed og solidaritet nye betydninger,” tilføjer hun på religion.dk

Kommentér via Facebook

kommentarer