Rakar Mohamad fra Næstved fortæller om at faste 18 timer i 45 graders varme i Silêmanî, Kurdistan.

Jeg befinder mig i øjeblikket i Silêmanî/Sulaymaniyah, en stor og smuk by i Sydkurdistan. På trods af den varme temperatur hernede på 45 grader, har jeg oplevet, at det er væsentligt nemmere at faste her end i Danmark. Her er en helt anderledes stemning og sammenhold iblandt folket, da størstedelen her faster.

Grundet varmen og Ramadanen holder de fleste butikker lukket og folket går ikke ud når solen er oppe. Aften efter aften tilbereder kvinderne i familien de mest lækre kurdiske retter og efter Iftar (hvor man bryder fasten og begynder at spise igen, red.) tager man ud i parkerne og i byen, hvor butikkerne holder åbent til sent om natten.

Nogen vil sikkert tænke, hvorfor jeg og millioner verden over faster. Jeg gør det for at holde mig fra ånderne og for at mindes vores medmennesker som sulter. Det er selvfølgelig hårdt at faste i 45 graders varme, men tiden går meget hurtigere her og når man bliver hjemme er det køligt nok.

Nogen vil sikkert også mene, at det lyder kedeligt ikke at gå ud det meste af dagen, mens solen er oppe. Men vores familiekreds er heldigvis samlet i et område og vi har det meget nemt ved at gå fra det ene hjem til det andet. Langt de fleste af dagene sidder vi samlet, snakker med hinanden, spiller kort, osv.

Men når det sagt, så er det stadig hårdt at faste. Man indser, hvor hårdt de sultne rundt omkring i verden har det. På denne måde føler jeg mere for dem og vil yde mere for at hjælpe dem end før.

Når solen går ned om natten, tager vi ud og henter noget frisk brød og mad. Hele familien samles for at spise inden moskéen kalder til bøn. Så når vi skal spise igen, sidder hele familien igen samlet og der er blevet handlet ind og der er en masse søde sager på bordet. Mange fravælger at rejse til Kurdistan i Ramadan-måneden, men jeg anbefaler helt klart at det skal opleves mindst en gang.

Kommentér via Facebook

kommentarer