“For mig handler musik ikke bare om underholdning,” siger Fahri Dag, der engang blev ført bort af tyrkisk politi og afhørt, fordi han havde sunget på kurdisk – læs spændende interview.
Af Deniz Berxwedan Serinci
For nogle handler det om at synge for sangens skyld. For andre handler musik om at levere et budskab for samfundet. Musikeren Fahri Dag, der er kendt fra talrige fester og koncerter i Danmark, hælder mest til det sidste.
Han har selv spillet på strengeinstrumentet saz, siden han var 9 år gammel og kommer fra en familie i Kutuga, Konya, hvor hans brødre og far også spillede musik.
Som lille hørte Fahri meget folkesangerne Ali Nurşani, Grup Yorum, Grup Kizilirmak, Koma Rewsen, Harun, Carnewa Serhat, Agirê Jiyan, Meral Tetikçi, Şivan Perwer og andre venstreorienterede sangere eller bands.
”Deres musik appellerede til mig, fordi deres sangtekster er meningsfulde og kombinerer vestlig og østlig musik,” fortæller Fahri.
Men musikken var også yderst kontroversiel, eller ligefrem forbudt af de tyrkiske myndigheder.
Således var det forbudt at lytte til Şivan Perwer i Tyrkiet dengang. Så Fahris fætter måtte smugle Şivan Perwers kassettebånd fra Ankara til Konya, hvor kurderne så lyttede til dem i hemmelighed.
”Når tyrkisk gendarmeri kom, gemte vi de kurdiske kassettebånd i jorden,” husker Fahri.
Sang kurdisk kærlighedssang – blev afhørt af politiet for ”separatisme”
Forholdene ændrede sig for det kurdiske mindretal i Tyrkiet. Hvor det oprindeligt var fuldstændigt forbudt at tale kurdisk, blev der lempet på det forbud i 1992. Men der var og er stadig problemer.
I 1998 blev Fahri ført bort af tyrkisk politi og afhørt, fordi han havde sunget på kurdisk i det første såkaldte Türkü evi (’musikhus’) i Konya. Fahri og hans band på otte personer havde sunget kærlighedssange, heriblandt et på kurdisk, men det blev for meget for politiet.
”Politiet kom og tog os med til et ukendt sted, hvor de afhørte os, om hvorfor vi havde lavet en ’separatistisk aktivitet’,” husker Fahri, der var bange for, at politiet ville presse hans familie.
I Danmark adskiller mange musik og politik, men ovenstående oplevelser var for Fahri en påmindelse om, at de to ikke altid kan adskilles.
”Musik er et standpunkt. Musik handler for mig aldrig bare om underholdning. I Danmark handler sangene ofte bare om kærlighed, mens de kurdiske sange udtrykker en holdning og spiller en større rolle for, at lytteren ikke skal glemme sit sprog og kultur.”
Arbejder på en CD
Fahri startede med at spille tyrkisk musik, men gik senere over til kurdisk musik. I 2005 kom han til Danmark.
Siden dannede han det populære band Grup Nûpelda, der har optrådt til et hav af fester og koncerter, heriblandt Newroz-festen i 2010, der blev en af de mest besøgte i Danmarks historien.
Nu arbejder Fahri på en CD.
Hans cd er på kurdisk, de fleste sange på kurmancî og et på zazakî-dialekten. Blandt overraskelsen er en såkaldt lawij/ağıt, altså sørgesang, som Fahri har gjort rytmisk. Resten er kærlighedssange.
Flere detaljer kan han ikke afsløre på nuværende tidspunkt.
Derudover arbejder Fahri på et skoleprojekt, hvor han skal undervise unge.
”Unge i Danmark beskæftiger sig ikke særlig meget med musik. Derfor har jeg fundet et lokale, hvor jeg vil undervise dem i guitar, violin og piano.”
Det er vigtigt for Fahri at hans musik bliver kvalitetsmusik, altså musik fra rigtige mennesker og ikke via fx pc.
”Jeg hader elektronisk musik, fordi det er ikke rigtig musik. Alle kan på deres pc lave musik.”
Netop derfor vil han give de unge de rette værktøjer til at lave ordentlig musik.
”Det er også mit fremtidshåb: At fortsætte med at lave musik og se en ny generation af musikere blandt de unge.”
