Lær soranî kurdisk – lektion 2
Af Saman Zaki
I sidste lektion blev I præsenteret for nutidsbøjningen af verbet Bûn (at være) Sammenlign med kurmancî og feylî og repetér alfabetet fra lektion 1 i soranî kurdisk)
| Eks. 1 | Eks. 2 |
| Ental | Ental |
| Min dilteng im: Jeg er ked af det
To dilteng î: Du er ked af det Ew dilteng e: Han/hun er ked af det. |
Min zîrek im: Jeg er dygtig
To zîrek î Du er dygtig Ew zîrek e: Han/hun er dygtig |
| Flertal | Flertal |
| Ême dilteng în: Vi er kede af det
Êwe dilteng in: I er kede af det Ewane dilteng in: De er kede af det |
Ême zîrek în: Vi er dygtige
Êwe zîrek in: I er dygtige Ewane zîrek in: De er dygtige |
Men der er undtagelser, når subjektsprædikatet (Et ord som er lig med subjektet/grundleddets egenskab) ender på en vokal. Her får en given nutidsform af verbet Bûn tilføjet et bogstav.
Eks.
| Ental |
| 1.Min birsî/me: Jeg er sulten |
| 2.To birsî/te: Du er sulten |
| 3.Ew birsî/ye: Han/hun er sulten |
1.Bûn i 1. person ental nutid: im mister det stumme i og får i stedet tilføjet e
2.Bûn i 2. person ental nutid: î forsvinder og erstattes af te
3.Bûn i 3. person ental nutid: bindebogstavet y føjes til e
Udsagnsords opbygning i nutid
I soranî kurdisk begynder alle verber/udsagnsord i nutid med præfikset de/e, som indikerer nutid. Denne efterfølges af verbalroden (Verbets korteste form som optræder i imperativ/bydemåde fx Bi-xwên-e-we!=læs!) og personendelsen.
Eks. Xwêndinewe (At læse) Min de-xwên-im-ewe: Jeg læser
Eks. Royştin, çûn (At gå) To de-rwa-yt: Du går
Eks. Hênan, hawirdin (At hente) Ew de-hên-êt: Han henter
Nægtelser
I soranî er nægtelsen i nutid na- og verbets præfiks de-forsvinder
Eks. Danîştin (At sidde)
Min dadenîşim/danîştûme: Jeg sætter mig /Jeg sidder ned
Min dananîşim /danenîştûme: Jeg sætter mig ikke/ Jeg sidder ikke ned
Eks. Twanîn (At kunne)
Min detwanim: Jeg kan
Min natwanim bêmewe: Jeg kan ikke komme
Nægtelser foran en form af verbet Bûn adskiller sig lidt. Her er nægtelsen nî.
Eks.
Min ereb nîyim: Jeg er ikke araber.
Ewane gewra nîyin: De er ikke store
Fîlmeke baş nîye: Filmen er ikke god
Gloser til øvelse
| Udsagnsord: | Navneord | Andre ord |
| At elske, at kunne lide:
Hez kirdin, hez be.. bûn At lege, spille: Yarî kirdin At grine: Pêkenîn At arbejde: Kar kirdin At spise: Xwardin At drikke: Xwardinewe At tage til: bo…çûn |
Bog: Kitab, pirtúk
Bold: Top Kød: Goşt Vand: Aw Grøntsager: Sewzí Grøn: Sewz Æble: Sêw |
I dag: Emrro
I går: Dwênê I morgen: Sibeynê, beyanî I, fra, af: Le I: Le, le…da Til: Bo Meget, mange: Zor, gelek |
Øvelse:
Skriv disse sætninger på soranî-kurdisk/Centralkurdisk
Ordstillingen på soranî kurdisk er ofte Subjekt- objekt eller adverbium/biord(fx meget) -verbum
Eks.: Min/Jeg (subjekt) nan/brød (objekt) dexwem/dexom/spiser (verbum)
-Jeg elsker kød. At elske i nutid 1. person: hezim be…heye (objekt=kød skal placeres mellem be og heye)
-Han spiller bold. At spille i nutid. 3. person ental: yarî dekat
-Vi læser en bog. (ubestemt kendeord svarende til det ubestemte kendeord en/et foran navneordet på dansk, fx en mand, et skib: -êk. Êk placeres efter det pågældende navneord. Se også bøjning af verbet Bûn)
-Du griner meget.(Præfikset de placeres mellem pê og den pågældende form af kenîn)
-I dag spiser jeg ikke grøntsager. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
-I drikker ikke vand.
-De tager (deçin) til Kurdistan i morgen. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)
-Æblet er ikke grønt. (Det bestemte kendeord –eke svarende til det bestemte kendeord -en/-et i slutningen af et navneord på dansk, fx manden, skibet) -Eke placeres efter det pågældende navneord.
