Lær Feylí kurdisk – lektion 2

Af Saman Zaki

I sidste lektion blev I præsenteret for nutidsbøjningen af verbet Bùn (at være). (Sammenlign med kurmancî og soranî og repetér Yekgirtú-alfabetet fra lektion 1 i feylí kurdisk)

Eks. 1 Eks. 2

Ental

Me xusedar im: Jeg er ked af det Me zereng im: Jeg er dygtig
Tu xusedar it/id/í: Du er ked af det Tu zereng it/id/í: Du er dygtig
Ew xusedar  e: Han/hun er ked af det. Ew zereng e: Han/hun er dygtig

Flertal

Íme xusedar ímin: Vi er kede af det Íme zereng ímin: Vi er dygtige
Íwe xusedar in: I er kede af det Íwe zereng in: I er dygtige
Wane/Yane xusedar in: De er kede af det Wane/Yane zereng in: De er dygtige

Men der er undtagelser, når subjektsprædikatet (Et ord som er lig med  subjektet/grundleddets egenskab) ender på en vokal. Her får en given nutidsform af verbet Bùn tilføjet et  bogstav.

Eks.

Ental

1.Me birsí/me: Jeg er sulten 3.Ew birsí/ye: Han/hun er sulten
2.Tu birsí/de: Du er sulten 4.Nawi Fatme se: Hun hedder Fatma, Hendes navn er Fatma

1.Bùn i 1. person ental nutid: im mister det stumme i og får i stedet tilføjet e

2.Bùn i 2. person ental nutid: it/id mister det stumme i og får i stedet tilføjet e

3.Bùn i 3. person ental nutid: bindebogstavet y føjes til e

4.Bùn i 3. person ental nutid: Bindebogstavet s føjes til e. S som bindebogstav bruges kun efter personnavne, der ender på en vokal.

Udsagnsords opbygning i nutid

I feylí-kurdisk begynder alle verber/udsagnsord i nutid med præfikset e, som indikerer nutid. Denne efterfølges af verbalroden (Verbets korteste form som optræder i imperativ/byde måde fx bíyer!=hent!) og personendelsen.

Eks. Xwenistin (At læse) Me e-xwen-im: Jeg læser
Eks. Cùn (At gå) Tu e-ci-d: Du går
Eks. Hawirdin (At hente) Ew e-yer-id: Han henter

Nægtelser

I feylí er nægtelsen i nutid na og verbets præfiks e-forsvinder

Eks. Níshtin (At sidde) Me eníshim: Jeg sætter mig Me naníshim/neníshtime: Jeg sætter mig ikke/ Jeg sidder ikke ned
Eks. Tùwenistin/twanistin (At kunne) Me etùwenim: Jeg kan Me natùwenim/natwanim bíyem: Jeg kan ikke komme

Nægtelser foran en form af verbet bùn adskiller sig lidt. Her er nægtelsen ní.

Eks.

Me erew yim: Jeg er ikke araber.

Wane zend yin: De er ikke store

Gloser til øvelse

Udsagnsord: Navneord: Andre ord:
At elske, at kunne lide: Dús dashtin Bog: Kitaw, pirtúk I dag: Imrújh
At lege, spille: Bazí Bold: Túpan I går: Dùyeke
At grine: Xenistin Kød: Gúsht I morgen:
At arbejde: Kar kirdin Vand: Aw I, fra, af: Le
At spise: Xwardin Grøntsager: Sewzí I: Di
At drikke: Xwardinew Til: Erra, erré
At tage til: Erré…cún Meget, mange: Fire
Grøn: Sewz

øvelse:

Skriv disse sætninger på feylí/Sydkurdisk

Ordstillingen på feylí kurdisk er ofte Subjekt- objekt eller adverbium/biord(fx  meget)verbum

Eks.: Me/Jeg (subjekt)  nan/brød(objekt)  exwem/spiser (verbum) :

-Jeg elsker kød. At elske i nutid 1. person: Dús  dirim (objekt=kød skal placeres mellem dús og dirim. Det samme gør sig gældende med ord der bøjes med fx kirdin)

-Han spiller bold. At spille i nutid. 3. person ental: bazí/wazí ekad/t

-Vi læser en bog. (Se lektion 1. i feyli kurdisk under Navneord i ental og flertal ubestemt og bestemt og bøjning af verbet bùn)

Du griner meget.

-I dag spiser jeg ikke grøntsager. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)

-I drikker ikke vand

-De tager (ecin) til Kurdistan i morgen. (Tidsangivelser/markører placeres først i sætningen)

-Æblet er ikke grønt. (Se lektion 1. i feyli kurdisk under Navneord i ental og flertal ubestemt og bestemt)

Kommentér via Facebook

kommentarer