Alt for få muslimer og ikke-muslimer har kontakt til hinanden i det daglige. Det skaber fordomme og må bekæmpes ved fx at deltage i hinandens islamiske eller kristne højtider, så vi lærer hinanden at kende, mener dagens debattør.

Af Halime Oguz

I en undersøgelse, som ugebrevet A4 foretog, ville 16 procent af de etniske danskere og 14 procent af de muslimske indvandrere ikke tillade deres børn at omgås venner fra den anden kultur (A4, 01/09-08). Altså alt for få danskere og flygtninge/indvandrere har kontakt med hinanden i deres dagligdag og dette skaber forestillinger og sommetider modvilje imod ”den anden”.

Ofte møder man blot hinanden i grønthandleren eller pizzeriaet, men får ikke det store gensidige kendskab. Efter 40 år med muslimsk tilstedeværelse, er det de færreste danskere, der har daglig kontakt med en indvandrer eller flygtning i deres dagligdag og omvendt. Men de fleste har alligevel en mening om den altid aktuelle debat om ”dem”.

En dag kom en etnisk, dansk beboerformand, der boede i Gellerup i Århus på fjerde år, et område med 90% nydanske beboere, og fortalte forbløffet, at han havde mødt én beboer ved navn Muhammed. Efter fire år i en ghetto som Gellerup med 10.000 indbyggere, hvor mange, mange har dette kendte muslimske navn, havde han mødt én Muhammed.  

Taler ikke dansk efter 40 år i Danmark
Omvendt går samme mønster igen på den anden side. Flere ældre nydansker behersker efter 40 år i Danmark stadig ikke dansk. Det sidste kommer til udtryk, når den ældre udlænding ikke kan tage til læge, i banken eller andre steder uden at tage et danskkyndigt barn eller barnebarn med.

Da de fleste flygtninge og indvandrere kom til Danmark for 40 år siden, kom de hertil som ”fremmedarbejdere” og regnede på det tidspunkt med, at deres tilstedeværelse blot ville være midlertidig. Målet var at spare penge og derefter vende hjem til oprindelseslandet.  

Mange udlændinge bor i socialt belastede ghettoer som Vollsmose i Odense, Gellerup i Århus og Mjølnerparken i København. De danskere der bor her er ofte også socialt belastede og præget af alkoholisme.

Det billede af danskere, der derfor gør sig gældende blandt visse nydanskere er ofte fordomme om, at alle danskere er alkoholikere, seksuelt amoralske og i det hele taget blottet for religiøse retningslinjer. Derfor fraråder man sine børn at interagere med danskere.

Konsekvenserne af denne manglende gensidige viden og fordomme på begge sider, kan til tider komme til udtryk i religiøst og etnisk had. Det så vi, da visse vesterlændinge efter terrorangrebet på USA den 11. september angreb tilfældige muslimer eller moskeer, ud fra antagelsen om, at alle muslimer er terrorister.

Fænomenet gentog sig efter Muhammedkrisen, da muslimske gravsteder blev skændet i Esbjerg, ud fra antagelsen om, at alle muslimer egentlig kunne tages til indtægt for afbrændingerne af Dannebrog i Mellemøsten.

Langskæggede muslimer præger tv
På den anden side, er der også flere muslimer, der afholder sig selv eller deres børn fra danske traditioner, såsom lejr tur, fællesbadning af frygt for, at deres børn skal blive ”for danske”.

Mange danskere og ikke-danske muslimer får derfor deres billede af ”den anden” gennem medierne. Her det ofte vrede, råbende, langskæggede muslimer, der præger billederne.

Dette giver indtryk af ”den anden” som værende voldelig, mens ”vi” er fredelige. Under Muhammedkrisen kunne man som seer således få det indtryk, at hele den muslimske verden nu var gået amok over 12 tegninger. Ifølge aviserne var der nu tale om maks. en halv million muslimer – et ganske stort antal, men kun en brøkdel af verdens muslimer på 1,3 mia. En anden udbredt antagelse, er at ”de” altid er imod demokratiet, noget ”vi” indædt går ind for.

De fleste af verden 55 muslimske lande er ikke demokratiske, ofte brutale diktaturer. Men der findes også demokratier i den muslimske verden, se blot på Indonesien, Senegal, osv. Verdens største demokrati Indien har hele 150 millioner muslimske borgere, som del tager i den demokratiske proces. Omvendt findes også diktaturer i ikke-muslimske lande i Afrika og Asien, eksempelvis Nordkorea.

Deltag i hinandens Eid’er eller jul
Disse fordomme vil formentlig altid eksistere, fordi der tilsyneladende altid sker noget, der kan bekræfte fordommene og stereotyperne. Der er altid en voldelig muslimsk mand, der opfører sig som forventet og undertrykker sin ”stakkels, muslimske kvinde”. Omvendt vil de mange forestiller om Vesten, der findes i den muslimske verden, ligeledes altid kunne bekræftes af endnu en skandale ala Abu Ghraib-fængslet, hvor vesterlændinge ”torturerer den stakkels muslimske mand”.

En effektiv løsning på dette problem kunne være, at flere muslimer og ikke-muslimer lærte hinanden bedre at kende gennem personlig kontakt frem for gennem medier. Det kunne ske, ved at man deltog i hinandens helligdage og højtider, såsom julen eller de muslimske Eid’er.

Det sker i praksis i flere steder på kloden, hvor muslimer og kristne lever side om side, eksempelvis i Indonesien, hvor flere kristne og muslimer besøger hinanden i forbindelse med julen eller ramadanen. Så hvorfor ikke i Danmark?

De opfattelser, der kommer til udtryk i indlægget afspejler afsenderens egne holdninger og er ikke nødvendigvis udtryk for www.jiyan.dk’s synspunkter.  Debatindlæg sendes til debat@jiyan.dk. Debatindlæg må ikke indholde injurierende eller racistiske kommentarer. Redaktionen vurderer dit indlæg og forbeholder sig ret til at forkorte det. Husk at sende et billede af dig selv sammen med indlægget.

Kommentér via Facebook

kommentarer