I de to foregående lektioner lærte vi om

1)      endelserne

2)      samt at næsten alle kurdiske udsagnsord starter med di- eller na-.

Fx Jiyîn (’at leve’)
Jeg lever: Ez dijîm
Jeg lever ikke: Ez najîm

Kenîn (’at grine’)
Du griner: Tu dikenî
Han griner slet ikke: Ew qet nakene

Xebitîn (’at arbejde’)
Han arbejder på pizzaria: Ew di pîzzaxane de dixebite
Han arbejder ikke: Ev naxebite 

3)     Ejestedsord (pronavê xwedîtîyê) 

Denne gang skal vi lære om Ejestedsord

Min min mala min
Te dit ava te
hans /wê hendes şîrê wî
Me vores Zimanê me
We jeres Deriyê we
Wan deres Zarokê wan

Kurdisk er et indoeuropæisk sprog ligesom dansk. Dog tilhører kurdisk den iranske sprogstamme og er dermed beslægtet med Irans officielle sprog, farsi. Derimod hører dansk under den germanske sprogstamme. Men sommetider støder man på ord på kurdisk, der understreger slægtskabet med dansk.

Fx hedder ‘min’ også min på kurdisk, og ‘du’ hedder tu på kurdisk.

Hus: Mal = Mit hus: Mala min

Sang: Stran = Din sang: Strana te

Konklusion: Der kommer –a på endelserne af ordene

Folk: Gel = Vores folk: Gelê me

Stemme: Deng = Din stemme: Dengê te

Konklusion: Der kommer –ê på endelserne af ordene

Men hvornår ved vi om endelsen er -ê eller –a?

Det afhænger af ordets køn.

Maskuline ord ender på -ê, men feminine ord ender på -a

Maskulinum: ê Femininum: a
Bavê te (din far) Albûma min (mit album)
Lawikê me (vores søn) Dersa me (vores lektie)
Mêrê we (jeres mand) Sala min (mit år)
Zimanê min (mit sprog) Pîrtûka wan (deres bog)
Porê te (dit hår) Newroza te (din Newroz)

Maskulinum forkortes herefter (m) og femininum forkortes (f)

Maskulinum femininum
Far: Bav = bavê min Mor: Dayik/dê = dêya/diya/dayika min
Farbroder:  Ap/mam = apê min Tante: amojin – apoj = amojina te
Morbroder: Xal Tante: xaloj
Bror: Bira = birayê me Søster: Xwîşk / xuşk / xwang
Bedstefar = Kek/kal Bedstemor: dapîr = dapîra min
Farbroders søn: Pismam Faster: Met
Fasters søn: Pismet Fasters datter: Dotmet 
Morbrors søn: Pisxal Moster: Xaltî
Mosters søn: Pisxaltî Mosters datter: Dotxaltî
  Morbrors datter: Dotxal
  Farbrors datter: Dotmam

Bûn (at være)

Nutid: Ez dibim/nabim (jeg bliver/bliver ikke)
Tu dibî/nabî
Ev dibe/nabê
Em dibin/nabin
Hûn dibin/nabin
Ew dibin/nabin

Ordre: Be

Fx:

Serê te sax be = Jeg kondolerer/det gør mig ondt

Mizgîn be = Må det være en nyhed        

Newroz/cejn pîroz be = tillykke med højtid/Newroz

Datid:

Zava bû xwedî mal e = Gom blev herren i huset

Em birîndar bûn = Vi blev såret

OVERSÆT:

Din moster (f)_ _ _ _ _ _ _ _Min mor (f) _ _ _ _ _ _ _ _Din søn (m)_ _ _ _ _ _ _Jeres moster (f) __ _ _ _ _ __ _
Jeres brød (m)_ _ _ _ _ _ _ _ Hans hoved (m) _ _ _ _ _ _ _ _  _ _ _ _ _Vores gom (m) _ _ _ _ _ _ _ _ Tillykke med jeres Newroz (f)_ _ _ _ _ _ _ _ deres sang (m)_ _ _ _ _ _ _ _ _ Min hånd (m)_ _ _ _ _ _ _ _
Vores bryllup (f)_ _ _ _ _ _  _ _ Din bror (m)_ _ _ _ _ _ _ _ Jeres bedstefar (m)_ _ _ _ _ _ _ _
min onkel (m)_ _ _ _ _ _ Min fasters datter (f)_ _ _ _ _ _ _ _ _Vores fasters datter (f)

I daglig tale bliver Bav til Bavo, og Dayik til Dayê. I Midtanatolien, altså Konya, Kirşehir & Çorum, hvor mange af de kurmancî-talende i Danmark kommer fra, siger man mest Ayê eller Adê.


Hvordan går det, smukke? Çawanî, lê delalê?
Er du skør, sønnike? Lo kuro, tu dîn bûyî?

Kurdere bruger meget Lo overfor hankøn og overfor hunkøn. I dagligdags tale kommer der derfor også –ê på hunkøn, fx bliver faster = met til Metê eller farbror bliver ap = Apo. En vittighed lyder:

En tyrker og en kurder vandrer hjem mod landsbyen fra deres arbejde på marken. Tyrkeren foreslår kurderen, at de, for at spare på kræfterne, skal skiftes til at bære hinanden på ryggen. Ham, der sidder på ryggen skal synge en sang. Når sangen er færdig, skal der skiftes plads.

Kurderen synes godt om forslaget. Tyrkeren er den første, der skal synge.
Efter 2-3 minutter er han færdig, og de bytter. Nu er det kurderens tur til at synge. I lang tid synger han “Lê lê”.

Tyrkeren spørger, om kurderen dog ikke snart er færdig, han er ved at få ondt i ryggen. Men nej, kurderen svarer: “det var lê lê, nu kommer lo lo.”

At komme: Hatin                                      

  Nutid Datid ordre
Jeg kommer ez têm Ez hatim  
Du kommer tu têyî Tu hatî Ental:  were! bê
Han/hende kommer ew/ev tê Ew/ev hate  
Vi kommer em tên Em hatin Flertal: Werin! bên
I kommer hûn tên Hûn hatin  
De kommer ew tên Ew hatin  
Ex. – Ez têm te bixwazim, delala min (Jeg kommer for at fri til dig, min smukke)– Zû were, fîlm dest pê dike! (Kom hurtigt, filmen starter!)
IKKE:Jeg kommer ikke Ez nayêm
Tu nayê
ew/ev nayê
em nayên
Ez nehatim
Tu nehatî
 Ex.
Keçê, duh çima nehatî mala min (Pige, hvorfor kom du ikke hjem til mig igår)

At gå: Çûn                            

  Nutid Datid ordre
Jeg går Ez diçim Ez çûm  
Du går Tu diçî Tu çûyî Ental: here!
Han/hende går Ew/ev diçe Ew/ev çûye  
Vi går Em diçin Em çûn Flertal: herin!
I går Hûn diçin Hûn çûn  
De går Ew diçin Ew çûn  
Ex. – Ez niha diçim mektebê (Nu tager jeg i skole)
– De here lo, naxwazim, te hez nakim (Gå med dig, jeg vil ikke have dig, jeg kan ikke lide dig)
IKKE:
Jeg går ikke
Ez naçim
tu naçî
ew/ev naçe
em naçin
Ez neçûm
Tu neçûyî
 Gå ikke!
Ental: Neçe! Mere!
Flertal: Neçin! Merin!
Ex. (Jeg bønfalder dig, gå ikke! Neçe, qurbana te!

 OVERSÆT:

Nu tager jeg hjem til min mor = Niha diçim mala dayika xwe

Drengen kom ikke hjem igår _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Hvorfor kommer de ikke? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Hvor går du hen nu? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Kommer han i klubben? _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

 

At sidde: Rûniştin
Jeg sidder: Ez rûdinim
Ordre: Sid! Rûne!
Jeg sidder ikke: Rûnanim

Bêrîvan: Çi dikî lo?
Baran: Çib’kim, rûdinim ber televîzyonê (Hvad skulle jeg lave, jeg sidder foran tv’et) 

At hente: Anîn
Jeg henter: Ez tînim
Ordre: Bîne!
Jeg henter ikke: Ez natînim 

Bêrîvan: Çi dixwazî? (Hvad vil du have?)
Baran: Avê ji min re bîne (Hent vand til mig?)
Bêrîvan: niha tînim, qurban

At kigge: Nêrîn
Jeg kigger: Ez dinêrim
Ordre: Binêre
Jeg kigger ikke: Ez nanêrim

Baran: Li xwe baş binêre (pas godt på dig selv) 

At spise: Xwarin
Jeg spiser: Ez dixwim
Ordre: Bixwe!
Hvorfor spiser du ikke? Çima naxwî? 

Baran: Lê, ez pir birçî bûm
Bêrîvan: Êm hazir e, were bixwe!

At drikke: Vexwarin

Baran: Çay vexwe, sar neke! (Drik teen, lad den ikke blive kold!)
Bêrîvan: Çay venaxwim, hez nakim

Jeg drikker: Ez vedixwim
Ordre: Vexwe!
Hvorfor drikker han ikke? Çima venaxwe?

Øvrige lektioner

Lær kurmancî-kurdisk – lektion 1

Lær kurmancî-kurdisk – lektion 2

Kommentér via Facebook

kommentarer